Astrid har tilbragt 25 år i en kælder med forskere

Astrid har i sine 25 års levetid formået at begejstre forskere verden over.

Vidunderet har ved hjælp af ultraviolette stråler påvist effekten af sollys mod hud, insulins holdbarhed og er nu i gang med at finde en måde at producere kunstigt spyt på. Astrid er en maskine. Bogstaveligt talt.

Hendes fulde navn er Aarhus STorage RIng in Denmark. Astrid er en lagerring, men bliver i forskermunde benævnt som en ”hun”.

I 25 år har lagerringen stået i kælderen under Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi og på den tid fået enorm betydning for forskningen både i Danmark og ude i verden, lyder det. Onsdag blev det fejret med en 25-års fødselsdagsfest på Aarhus Universitet.

»Astrid er et strålende eksempel på universitetsforskning. Den ekspertise, som i årenes løb er opbygget på Institut for Fysik og Astronomi har både ført til, at vores forskningsfacilitet er blandt de førende i verden, og til en helt overvældende eksportsucces for dansk know-how,« lød det bl.a. i indbydelsen.

Aarhus på verdenskortet

Astrid var den første og er på sin vis stadig 25 år senere den eneste af sin slags i Danmark; en ring af vakuumrør og store magneter, hvori elektroner med lysets hastighed accelereres rundt. Idet de farer omkring hjørnerne i ringen, udsender de en såkaldt synkrotonstråling – og det er dette lys, der er blevet brugt til grundforskning verden over.

»For en måned siden kom en gruppe forskere hele vejen fra Australien for at arbejde med Astrid. Det siger jo noget om, at man ude i verden godt ved, at det er Aarhus, man skal komme til, frem for andre steder,« siger Søren Vrønning Hoffmann, der er seniorforsker på Aarhus Universitet. Lige for tiden har Astrid besøg af Dr. Robert W. Janes fra London. Han forsøger med små stykker tandemalje at bruge Astrids lysstråler til at finde ud af, hvordan patienter med mundtørhed kan undgå at få caries i tænderne.

En kærlighedsaffære

Astrid bliver også brugt til f.eks. at teste medicins holdbarhed, og i de seneste 10 år har man forsøgt at bruge maskinens lys til at finde ud af, hvordan livet på jorden er opstået. Sådan skal det forhåbentlig blive ved, lyder det fra Niels Hertel, der som acceleratorfysiker har været med til at bygge og vedligeholde Astrid i de seneste 25 år.

»Det var fantastisk og er stadig fantastisk at få lov at arbejde med Astrid. Dr. Robert Janes har kaldt sit arbejde med hende for en kærlighedsaffære. Så forhåbentligt går der 25 år mere, inden vi skal skille os af med hende,« siger han.