Fortsæt til indhold
Aarhus

»Det afgørende er, at rådhuset lytter til erhvervslivet«

Portrætinterview: Alt, hvad jeg laver, udspringer af kærlighed til byen, siger formanden for Erhverv Aarhus. Interview med Jan Børjesson om bordtennis, trafikkaos, ny lufthavn, flere faglærte og Aarhus som en erhvervsvenlig kommune.

Jørgen Rye

»Ja, så er jeg jo også advokat.«

Meldingen kommer i slutningen af interviewet med et godt grin.

For det er jo først og fremmest det, han er, den 59-årige Jan Børjesson.

Advokat og partner ved Lett Advokater, og en af landets førende skatteadvokater, der har ført sager ved Højesteret og skrevet en stribe bøger om emnet.

Men set med Aarhus-briller er Jan Børjesson også en hel masse andet, som f.eks. formand for Erhverv Aarhus og nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlem i bl.a. Studenterhus Aarhus, Århus Håndbold, Aarhus Elite og Sport Aarhus Events. Og dertil en lang række virksomheder.

Vi har skoven, vandet, kulturen, studiemiljøet, erhvervslivet og en by, som ikke er større, end alle kender hinanden. Det er min drivkraft at sætte Aarhus på landkortet.
Jan Børjesson

Hvis man drømmer om en bestyrelsesformand med et omfattende netværk, er Jan Børjesson et godt bud, for efter 40 år i byen kender han stort set alle, der bestemmer noget.

»Jo, det gør jeg jo nok. Netværk er vigtige,« som han siger.

Mester i bordtennis

Vi er i et mødelokale på 5. sal hos Lett Advokater i Vester Allé – skråt over for rådhuset, som også er et emne for dette interview.

Den indledende snak løber dog hurtigt løbsk, da emnet falder på en fælles interesse for Fyn og bordtennislivet dernede dengang i gamle dage. For Jan Børjesson var en af de bedste på øen og blev fynsmester i bordtennis 1983 og 1984 og senere i øvrigt også dansk holdmester med Viby BTK, da han var flyttet til Aarhus.

Han har også været ungdomslandsholdstræner og næstformand i Dansk Bordtennis Union, men individuel danmarksmester blev han dog aldrig.

»Så god var jeg ikke, men nok mellem de 10-12 bedste i landet,« som han siger, fynboen der også brænder for sportsgrene som håndbold, cykling, golf og løb.

Om tre uger fylder han 60 år, og i november kan han også se tilbage på sit første år i spidsen for byens erhvervsliv som formand for Erhverv Aarhus, og hvordan er det så?

»Spændende – for Aarhus har masser af udfordringer. Når man skifter fra at være bestyrelsesmedlem til formand, bliver man pludselig meget mere eksponeret,« som han siger.

Mennesker af kød og blod

Indflydelse skræmmer ham absolut ikke, og Jan Børjesson, der har tilbragt 20 år i Odense, men 40 år i Aarhus, betragter sine frivillige hverv som fritid og arbejde, der smelter sammen.

»Alt, hvad jeg laver, udspringer af kærlighed til byen, for Aarhus er en helt fantastisk by. Vi har skoven, vandet, kulturen, studiemiljøet, erhvervslivet og en by, som ikke er større, end alle kender hinanden. Det er min drivkraft at sætte Aarhus på landkortet, og derfor skal byen f.eks. have et godt håndboldhold, og byens erhvervsliv skal have gode rammevilkår,« siger advokaten.

Jan Børjesson er født og opvokset i Odense, og efter studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium flyttede han til Aarhus i 1975 og startede på jura på Aarhus Universitet. Fem år senere var han cand.jur.

»Hvorfor jura? Der var jurister i familien, og jura lød som et spændende fag, hvor der skete noget, og hvor man også kunne få en god indtjening,« husker han.

Som nyuddannet søgte han tre job i København og et i Aarhus og blev tilbudt en samtale på dem alle fire, men aarhusianerne var hurtigst, og så blev det Aarhus og advokatfirmaet Storm Mortensen. Dermed var Jan Børjesson en del af det aarhusianske erhvervsliv i et job, som han stadig finder spændende.

»Som advokat er det mennesker af kød og blod, man møder og skal forsøge at rådgive bedst muligt, og det er altid interessant at sætte sig ind i andre mennesker og deres virksomheder, ikke mindst de ejerledede virksomheder, hvor du både har familien og virksomheden,« siger han.

Svær topkarakter

På sportssiden var der bordtennis, men også håndbold, da han med bopæl i Risskov, blev tilskuer og fan af VRI Håndbold i Bellevue-Hallen. Da klubben på et tidspunkt kom i økonomiske problemer, tilbød han sin hjælp, og den indsats førte ham senere ind i toppen af byens idrætsliv til Århus Håndbold og Aarhus Elite.

I 2009 kom han med i bestyrelsen for Erhverv Aarhus, og i november sidste år afløste han Peter Kjær som formand.

Mens undersøgelser har vist, at erhvervsfolket i Aarhus er stærkt kritiske over for kommunens service, tøver Jan Børjesson ikke med at kalde Aarhus for en erhvervsvenlig kommune.

»Jeg tror generelt, at det er sværere at få topkarakter i en stor kommune. Det afgørende er, at der på rådhuset bliver lyttet til erhvervslivet og handlet, og det oplever vi, at der gør. Planerne om en ny lufthavn er et eksempel, og et andet godt eksempel er vores kritik af langsommelig byggesagsbehandling, der har ført til en stor ændring af organisationen, så det nu går den rette vej. Det problem er efter vores opfattelse løst,« siger han.

Det faktum, at Aarhus er en rød by med en rød borgmester og har været det i over 100 år kun afbrudt af Venstre-borgmester Louise Gade i 2002-2006, ændrer ikke hans syn på byen.

»Alle storbyer i Danmark har rødt styre, og det gør ingen forskel for mig at se. Ser man på tidligere borgmestre, må man sige, at de også arbejdede for erhvervslivet. Det gælder Nicolai Wammen (S), Flemming Knudsen (S) og ikke mindst Thorkild Simonsen (S), der om nogen tog en masse initiativer til gavn for erhvervslivet. På den måde handler det mere om personen end partifarven,« siger han.

Ensret Midtbyen

Blandt de store debatemner i Aarhus er trafiksituationen, så hvad med den?

»Logistik er afgørende vigtigt for erhvervslivet, og det helt store problem er E45, især strækningen fra Aarhus og sydpå, men den sag er der fælles fodslag om i byen, så nu er det op til regeringen at finde pengene hurtigst muligt,« siger Jan Børjesson, der også efterlyser bedre fremkommelighed på indfaldsvejene og har sit eget forslag til at løse trafikpropperne i centrum:

»Lav alle gaderne ensrettede i Midtbyen. Så glider trafikken.«

For ham handler det om at finde den rette balance, hvor der både er plads til biler, en øget cykelkultur og en ny letbane. Og så vil han meget gerne have hurtigere forbindelse til København.

»En kattegatforbindelse er for mig at se den eneste rigtige løsning på længere sigt, for det vil give en hurtig forbindelse med bil og tog. Se blot, hvordan det gik med Storebælt,« siger han.

Lett Advokater har ca. 100 medarbejdere i Aarhus og ca. 200 i København, så Jan Børjesson har en del møder i København og kender derfor – i den grad – ruten Aarhus-København-Aarhus. Han bruger som oftest Mols-Linien.

»Færgen giver tid til en times arbejde og afslapning undervejs, og man kan altid komme med. Problemet med toget er, at man aldrig kan være 100 pct. sikker på at være fremme til tiden, og det er helt afgørende for mig,« siger han.

Opbakning uden forbehold

Debatten om en ny lufthavn har vist, at aarhusianerne er delt i to lige store lejre på spørgsmålet, men i den sag træder erhvervsmanden Børjesson entydigt frem på banen.

»Vores synspunkt er, at vi bakker 100 pct. – og uden kommaer og forbehold – op om en ny lufthavn ved Thomasminde. Og det er en sag for hele Østjylland, for set fra Aarhus er Tirstrup fin nok, navnlig for de, der bor nordpå, men lufthavnen ligger et sted, hvor den ikke kan udvikle sig som en international lufthavn,« siger han og taler sig hurtigt varm:

»Min logik er, at Billund, Aalborg og Aarhus tilsammen har 4,5 mio passagerer, og da vi er den største region, tror jeg på, at vi med en god lufthavn kan få mindst en tredjedel af de passagerer, altså 1,5 mio. Ifølge lufthavnsrapporten er der med blot 800.000-1.000.000 passagerer en forretning, der kan hænge sammen økonomisk, så der er store muligheder,« siger han med tilføjelsen:

»Aarhus er kraftcentret i Jylland. Det bliver Billund aldrig, og derfor skal vi have en ny lufthavn tættere på Aarhus.«

Job til faglærte

Et andet område, han brænder for, er byens studerende og uddannelseslivet. Han har bl.a. været formand for Studenterhus Aarhus, og selv om han er uddannet fra Aarhus Universitet, advarer han mod at uddanne for mange akademikere.

»Alle unge behøver ikke at gå på universitetet. Nogle vil have meget bedre af at tage en håndværksmæssig uddannelse, og virksomhederne i byen kommer i den grad til at mangle it-folk og faglært arbejdskraft. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at fokusere for meget på de akademiske miljøer, og vi må hurtigst muligt i gang med at brande erhvervsuddannelserne langt bedre,« siger han.

Fortsætter man blikket ned ad hans ønskeliste, står der også en snarlig Marselis-tunnel, et nyt fodboldstadion og en multihal på listen. Og dertil afskaffelse af erhvervslivets dækningsafgift – hellere i dag end i morgen.

Erhverv Aarhus har fire fokusområder, som er erhvervsliv, internationalt, uddannelse og kultur, og målet på alle områder er at præge udviklingen og søge indflydelse. Der befinder Jan Børjesson sig godt, men advokaten og erhvervsmanden har ingen ambitioner om at flytte arbejdspladsen de 50 meter over på rådhuset.

»Jeg kan godt lide at være med, hvor tingene sker, men også der, hvor man har beslutningskompetencen. Jeg forsøger at holde mig upolitisk og se på sagerne og ikke på partifarven, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville blive en god politiker,« smiler han med tilføjelsen:

»Det har jeg vist ikke tålmodighed til.«