Hvordan man glemmer følelserne og angriber målet med vilje og fart

»Hvorfor gør han ikke det noget oftere?« er et klassisk spørgsmål blandt tilskuere rundtomkring i de danske håndboldhaller, når en høj og bred bagspiller med energi, vilje og power tordner bolden i mål fra distancen.

»Ja, skyd dog noget mere. Det ser jo ikke svært ud,« er sidemandens typiske opfølgende kommentar til spørgsmålet, som selv en af dette lands mest rutinerede trænere Århus Håndbolds Erik Veje Rasmussen har svært ved at svare helt præcist på.

For hvorfor er det, at håndboldspillere ikke altid kører direkte mod mål? Hvordan kan det være, at et hold kan spille passivt og forsigtigt angrebshåndbold om onsdagen for derefter at spille med mod og fart fem dage senere?

Forklaringen er ikke så enkel, men Erik Veje Rasmussen er villig til at give et bud. Han mener, at en stor del af håndboldspillet foregår i samspillet med faglige kompetencer og psykologi. Når det hele kører, er man som spiller i et flow, men når det ikke kører, skal man som spiller være i stand til at fastholde fokus. Det er det, der adskiller de største spillere fra laget under, mener han. Med andre ord handler det om evnen til at være stabil, uanset om det går op eller ned. At undgå, at præstationen er forbundet med menneskelige følelser.

En kædereaktion

Århus Håndbold vandt mandag aften 29-27 over HC Midtjylland og spillede sig dermed til tops i herreligaen. Dog skal det retfærdigvis nævnes, at aarhusianerne har spillet en kamp mere end de øvrige tophold.

Kampen blev vundet takket været en velspillende Rune Ohm med 11 scoringer, et par afgørende redninger af Jens Fredsgaard i slutfasen og ikke mindst takket været et etableret angrebsspil med tempo, vilje, mod, fart, lyst og mange andre fine ord, der står i diametral modsætning til Århus’ angrebsspil på Sydfyn fem dage forinden.

Her tabte Erik Veje Rasmussens mandskab med ni mål efter et opgør, hvor Århus spillede på tværs og ikke turde at angribe, som træneren selv forklarer det.

»Inden en kamp ved man som spiller, hvad man skal. Men når man så brænder et par skud eller laver et par fejl, kommer følelserne. Man bliver defensiv, holder måske op med at skyde og så kan man ikke spille stregspilleren, fordi forsvaret ikke går frem for at tackle. Det er en kædereaktion,« siger Erik Veje Rasmussen.

Personlige samtaler

Overført til Århus Håndbolds seneste to kampe så man ud fra Erik Veje Rasmussens teori i udebanekampen mod GOG groft sagt et hold i følelsernes vold. I kamp med psykologien, fordi det ikke kørte. Derimod handlede aarhusianerne i kampen mod HC Midtjylland ud fra stabilitet og selvkontrol.

I løbet af weekenden har Erik Veje Rasmussen haft personlige samtaler med hver enkelt spiller. Hvad møderne konkret handlede om, vil cheftræneren ikke fortælle, men et af temaerne hos nogle af spillere var at have to-tre elementer i tankerne til hver kamp.

»Dybest set handler det om at have nogle fokuspunkter. At komme i fart før man modtager bolden, at løbe mod mellemrummene i modstanderens forsvar og at have lysten til at ville skyde hver gang. Det lykkedes fantastisk fint mod HC Midtjylland, og det er jeg på alle måder tilfreds med,« siger Erik Veje Rasmussen, der bliver bakket op af mandagens topscorer.

»Mens vi sad fast i GOG’s forsvar, fik vi i mandags bevist, at vi godt kan spille godt offensivt håndbold. Erik havde slået os i hovedet for at få mere fart i spillet og undgå de passive bevægelser. Det løste vi rigtig godt,« siger Rune Ohm, der selv scorede ni af sine 11 mål fra distancen.

Effekten af weekendens samtaler havde tilsyneladende en effekt. En sejr.

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvorfor det så er så svært at spille med tempo, vilje, mod, fart, lyst og alle de andre fine ord hver gang.

»Det er en permanent udfordring, som vi har, men som alle andre hold også har,« siger Erik Veje Rasmussen.

Spiller de mange unge spillere, som du har på dit hold, en rolle i de her store udsving?

»Nogle er unge og gode til det, andre er gamle og ikke gode til det. Det handler ikke om alder, men om kvalitet.«