Med ny lovende teknologi måtte midterrabat lægges tre gange

Trafik: En ny midterrabat på Christian X’s Vej har haft en udfordrende fødsel. To gange måtte nylagte kantsten brækkes op, men bag problemerne gemmer sig en gave til Aarhus’ bilister.

Artiklens øverste billede
Dur ikke, op igen. Først var fliserne lagt for højt, anden gang var kvaliteten ifølge kommunen for ringe, og så hobede bunkerne sig op på Christian X’s Vej. Foto: Mathias Svold

Carsten Hou og hans kone havde godt nok studset over, at de nye kantsten, der i juni var blevet lagt midt på Christian X’s Vej for at skabe tre kørebaner i stedet for to, virkede unormalt kantede, ligefrem skarpe.

Men han blev alligevel overrasket, da han kort efter kørte fra sin bopæl i Tranbjerg til Aarhus og så alle kantstenene brækket op og smidt i en bunke ved vejen. Og endnu mere mystisk blev det, da han så, at endnu en omgang nylagte kantsten var blevet brækket op og lå i en anden bunke ved vejen.

Efter en tredje lægning med den nye teknik begynder kanten at tage den rigtige form. Foto: Mathias Svold

»I fredags havde de gudhjælpemig lagt kantsten for tredje gang. Det virker jo helt uforståeligt. Ham Kristian Würtz (teknikrådmand red.) vil godt nok gerne have bilerne ud af byen, men det virker som om, det er pengene, han smider ud, fordi denne arbejdsgang må koste mange penge,« siger Carsten Hou, der glæder sig til at se, »hvordan føljetonen fortsætter«.

Efter at have undersøgt sagen kan Jyllands-Posten dog berette, at historien om den udfordrende midterrabat foreløbig er afsluttet.

For høje og dårlig kvalitet

Aarhus Kommune har ansat Brdr. Møller A/S som hovedentreprenør til at skabe to spor på Christian X’s Vej i nordgående retning og ét i sydgående med en midterrabat bygget op af kantsten.

I samarbejde med entreprenørvirksomheden NCC har Brdr. Møller fået kommunens velsignelse til at afprøve en helt ny anlægsteknologi, der ved hjælp af en specialbygget maskine skal skære betydeligt i anlægstiden og prisen.

Sådan gik det bare ikke på Christian X’s Vej.

Først blev kantstenene tre centimeter højere end de danske standarder, da formen i maskinen normalt bliver brugt i Norge – dermed stenbunke nummer et. Da den nye omgang kantsten lå klar, ville kommunen ikke godkende dem, da kvaliteten var for dårlig. Derfor bunke nummer to.

Teknikere blev hentet ind fra Norge for at gennemgå maskinen, og tredje gang blev resultatet ifølge afdelingsleder for Anlæg under Center for Byens Anvendelse, Trine Buus Carlsen, tilfredsstillende.

Potentiale på store veje

Hun understreger, at entreprenørvirksomhederne har påtaget sig ekstraudgifterne, og trods begynderfejlene ser afdelingslederen store gevinster ved den nye anlægsmetode.

»Det skal selvfølgelig ikke være normalt at bruge tre gange på at ramme rigtigt, men sådan er det, når man laver forsøg. Teknikken betyder, at vi billigere og hurtigere kan lave kantsten, så kommunen sparer penge, og bilisterne bliver påvirket mindst muligt. Det er især interessant på de store indfaldsveje, hvor vejarbejdet skal foregå hurtigt og helst i løbet af en nat,« siger hun.

Halverer arbejdstiden

Den nye metode er tidsbesparende, for i modsætning til traditionelle forstøbte kantsten, der manuelt skal placeres, bliver den nye kantsten lagt, armeret og støbt på stedet i én arbejdsgang med en specialbygget maskine.

»Rent arbejdsmiljømæssigt er det en langt bedre metode, hvor brolæggerne skånes mere. Og jeg vil vove at påstå, at vi mere end halverer arbejdstiden med denne teknik,« siger Ivan Pedersen, sektordirektør i vejservice i Danmark for NCC.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.