Boligforeninger: Aarhus tjener på almene boliger

Selv om Aarhus Kommune skal have pungen op af lommen, hver gang der bygges almene ungdoms- eller familieboliger, kan det være en særdeles guldrandet forretning for kommunen.

Det viser nye beregninger, som de aarhusianske boligforeningers organisation har lavet.

Hver gang, familier eller studerende flytter ind i nye boliger, sikrer det kommunen flere skattekroner samt højere tilskud og udligning fra staten. Indtægterne overstiger langt de udgifter, som kommunen har til bl.a. opførelsen af de almene boliger, børnepasning og bostøtte.

»En udmærket forretning«

Ifølge boligforeningerne i Aarhus vil kommunen hvert år få et overskud på 3.700 kr. for et par med børn i en almen familiebolig; 19.900 kr. for en enlig, delvis ledig forsørger med to børn og 27.900 kr. for en uddannelsessøgende i en ungdomsbolig.

Således har opførelsen af de i alt 1.932 familieboliger og 2.844 ungdomsboliger i Aarhus i perioden 2003-2013 givet kommunen et samlet overskud på 104 mio. kr., regner boligforeningerne sig frem til.

»Det er en ganske udmærket forretning at bygge almene boliger. Man behøver ikke at være bekymret af økonomiske grunde. Men det skal ikke være argumentet for at opføre almene boliger. Argumentet er, at de sikrer en blandet by,« siger Anders Rønnebro, formand for byens boligforeninger og direktør i boligforeningen AAB.

Den bedste forretning

I boligforeningernes nye indspark til Aarhus Kommunes kommende boligpolitik – ”Aarhus – en mangfoldig by” – bliver det fremhævet, at ud over et økonomisk overskud giver de almene boliger sidegevinster i form af, at boligforeninger løfter sociale indsatser, sikrer arbejds- og lærepladser og klimavenlige byggerier samt tilbyder boliger, som alle kan betale.

Beregningerne tager udgangspunkt i kommunernes forening, KL’s, modeller over de kommunale udgifter og indtægter ved almene boliger i ”Håndbog om støttet boligbyggeri”. Heri bliver kommunernes udgifter og indtægter ved de forskellige familietyper i almene boliger sammenlignet med, hvis der var tale om ejer- eller andelsboliger, og i alle scenarierne er de almene boliger den bedste forretning for kommunerne. KL tager dog nogle forbehold for beregningerne og skriver, at det er »temmelig afgørende for bundlinjen«, hvor mange år der medtages i regnestykket, og at »man bør derfor være forsigtig med at drage håndfaste konklusioner af sådanne beregninger…«

SF ønsker 25 pct. som mål

Når nu almene boliger er sådan en god forretning, hvorfor bliver der så ikke bare investeret mange millioner i flere almene boliger?

»Det er penge op af lommen nu, og der er ikke råd til det hele i kommunen,« konstaterer Anders Rønnebro, der mener, at det kan sammenlignes med, at hele vejkassen heller ikke investeres i ny asfalt på hullede veje, selv om det på langt sigt ville være billigere for kommunen, frem for at vejene bliver helt ødelagt og meget dyrere at reparere.

Som beskrevet på forsiden er flere partier klar til at investere i de almene boliger. Der er dog ikke umiddelbart et ønske om at lægge sig fast på de årligt ekstra 70 mio. kr., som boligforeningerne efterlyser, for at der kan opføres 265 familieboliger oven i de 95, som kommunen har afsat 25 mio. kr. til, og dermed sikre 25 pct. almene boliger.

Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) ønsker ikke en målsætning om en bestemt andel af en type boliger:

»Det er ikke et mål i sig selv for Venstre, men det er et mål for os, at vi har blandede boligformer og en variation i de boligtyper, som appellerer bredt til de mennesker, der bor i og kommer til vores kommune.«

Samme toner lyder fra K-leder Marc Perera Christensen, der sætter spørgsmålstegn ved, om almene boliger har den bedste nettoeffekt på samfundsøkonomien:

»Går vi ud ad den vej, må vi konstatere, at der er boligformer og ejerformer, som har langt mere positiv samfundsmæssig gevinst i forhold til indtægter og kommuneskatter, de betaler i forhold til mængden af sociale ydelser, som skal betales i forskellige sociale boligformer. Men det er interessant at have en boligudvikling i balance.«

Derimod mener social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF), at det er vigtigt at have politiske målsætninger om 25 pct. almene boliger, og SF er klar til at afsætte 70 mio. kr. ekstra om året til opførelsen heraf:

»Det giver mulighed for, at almindelige mennesker kan bo i vores by, så vi ikke får skævvredne steder, hvor man kun kan bo med meget høje indkomster. Der er virksomheder samt familier og studerende, der ender med at fravælge Aarhus, fordi boligmarkedet er så vanskeligt.«