Mejlflak bliver vores sidste projekt af sin art
Auras exit fra Mejlflakhavmølleprojektet spiller ikke den store rolle, siger den nye NRGi-formand, Eva Ryberg. Omvendt erkender hun, at det kan blive svært at få økonomien til at hænge sammen.
"Vi tror simpelthen ikke på, at der kommer økonomi i den vindmøllepark."
Sådan lyder det i dag til EnergiWatch fra Allan Werk, bestyrelsesformand i det nyfusionerede jyske energiselskab Aura. Meldingen handler om den kystnære Mejlflak-havvindmølleprojekt, som går ud på at opstille 80MW Siemens-møller i Aarhus Bugt.
Aura ejer 19 pct. af aktierne i Havvind Århus Bugt (HÅB), konsortiet bag udviklingen og etableringen af projektet, men vil nu forlade projektet på grund af de økonomiske udsigter.
Spørger man imidlertid energiselskabet Nrgi, som ejer 75 pct., fortæller den nyvalgte bestyrelsesformand Eva Ryberg til EnergiWatch, at Auras exit ikke betyder noget for gennemførelsen af projektet.
"Det må stå for deres regning. De har heller ikke så stor en andel," siger hun og fortæller, at der under alle omstændigheder vil skulle findes ekstern finansiering til projektet.
Men altså kun hvis det overhovedet bliver til noget - det er der nemlig ikke nogen sikkerhed for, at det gør. Eva Ryberg erkender, at de meget lave energipriser gør det svært at få enderne til at mødes.
"Projektet står og falder med, at vi kan få pengene til at nå sammen, og det er da vanskeligt, det er da ikke nogen hemmelighed. Da vi gik i gang med projektet, var energipriserne næsten dobbelt så høje, som de er i dag, og det gør jo en kæmpe forskel, når man skal til at etablere sådan noget."
Venter på godkendelseMejlflak-parken er udfordret af, den "kun" er berettiget til støtte som landvindmøller, hvilket betyder, at økonomien i projektet er meget afhængig af strømprisen, og den har som sagt været faldende - også mere, end mange havde forudset.
I en rapport fra sidste efterår pegede konsulenterne i Niras da også på, at Mejlflak-projektet bærer præg af stor usikkerhed, og at parken give alt fra et trecifret milliounderskud til et trecifret millionoverskud.
Mejlflak-projektet står da i øjeblikket også på "standby", som Eva Ryberg kalder det. Det skyldes, at konsortiet bag projektet stadig venter på, at Energistyrelsen tager stilling til, om projektet kan komme under en forsøgsordning til kystnære havvindmøller, hvilket vil kunne gavne økonomien i projektet mærkbart, siger hun.
Af samme grund er forhandlingerne med Siemens som totalleverandør på projektet blevet udskudt, selv om der efter planen skulle have været underskrevet en kontrakt på projektet i starten af 2015.
"Mejlflak er forhandlet færdig fra vores side. Vi går bare og venter på, at få en afklaring på forsøgsmidlerne fra Energistyrelsen, da de er afhængige af, at Siemens kan få økonomien til at hænge sammen. Derfor ligger ude af vores hænder nu," siger Eva Ryberg.
Hun fortæller, at hvis projektet kommer under forsøgsordningen, og Siemens efterfølgende kan levere et tilbud, der er spiseligt, så bliver møllerne opført.
Men det bliver så også Nrgis sidste projekt af den karakter, understreger Eva Ruberg.
Slut med projekter
Hun har for nylig overtaget formandsposten i Nrgi fra Søren Egge Rasmussen, som havde siddet som øverste chef i fem år. Han blev end ikke genvalgt til bestyrelsen, hvilket ifølge Eva Ryberg skyldes et ønske fra Nrgis repræsentantskab om at "afpolitisere" energiselskabet og i stedet holde fokus på forretningen.
Og netop det vil også være den røde tråd, når selskabet fremover investerer i vedvarende energi, siger hun. Derfor bliver der ikke flere Mejlflak-projekter.
"Jeg kan godt sige, at selv om det har været spændende at arbejde med projektet, så bliver det nok ikke noget, som vi går i gang med igen foreløbig. Jeg tror i hvert fald ikke, at vi i min formandstid igen engagerer os så dybt i at være bygherre af en vindmøllepark," siger Eva Ryberg og uddyber:
"Når vi fremover skal se på investeringer i vedvarende energi, så bliver det i andre store projekter ud fra de finansieringsmæssige vilkår og i projekter, som allerede kører, eller hvor vi kan se, at der tjenes nogle penge. Det bliver ikke sådan, at vi selv engagerer så meget, som vi har gjort i Aarhus Bugt-projektet."