»Vi skal turde lave fejl«

I sidste uge var der én igen.

»Hver 7. akademiker lider af stress, viser en ny undersøgelse.«

Og i februar handlede det om dårligt psykisk arbejdsmiljø i kommune, region og på universitetet:

»Sparekniv presser offentligt ansatte.«

Historier om stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø er hverdag i medierne, og for stort arbejdspres og for få medarbejdere er ofte svaret, set fra medarbejdersiden.

Men hvordan ser en erfaren offentlig leder på problemet? Hvordan skaber man det sunde arbejdsmiljø, samtidig med at pengene passer, og butikken udvikler sig?

I seks år har Louise Gade været vicedirektør for HR-området på Aarhus Universitet og dermed ”personalechef” for flere end 10.000 medarbejdere. Før det var hun rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune og før det – som nogle vil vide – borgmester i Aarhus 2002-2006. Hun ser grundlæggende sådan her på det psykiske arbejdsmiljø:

»Et godt psykisk arbejdsmiljø er helt afgørende for en arbejdsplads, for hvis medarbejderne ikke trives, får de ikke udfoldet deres potentiale med hensyn til faglighed, produktivitet og innovationskraft,« siger hun og tilføjer:

»Fornyelse og modernisering er der konstant brug for i den offentlige sektor, men de gode ideer blomstrer bedst, når vi føler os godt tilpas.«

Svøbe for arbejdslivet

Der er således både penge og fornyelse i det gode arbejdsmiljø. Win-win så at sige.

Men hvorfor går det så ofte galt?

»En 0-fejl-kultur er ofte en af de store syndere, og det er en af mine kæpheste at få den fjernet. Jeg forsøgte det i Aarhus Kommune, og jeg arbejder også på det her på Aarhus Universitet,« siger Louise Gade.

På side 6 i universitetets personalepolitik står der ud for pind nr. 8 følgende:

»Universitetet ønsker, at alle medarbejdere accepterer, at der kan begås fejl, erkender fejl og bruger fejl i et lærings- og udviklingsperspektiv.«

Vi tør begå fejl, hed den samme model i Børn og Unge i Aarhus Kommune, for 0-fejl-kulturen stresser og bremser, mener Louise Gade.

»Den er en svøbe for arbejdslivet i det offentlige. Medarbejderne bruger alt for meget tid på at kontrollere og dække sig af. Opgaverne kan tage for lang tid, der kommer let alt for meget bureaukrati, og ingen tør risikere noget. Angsten for at begå fejl giver stress,« siger hun.

Hun opfordrer nærmest sine medarbejdere til at begå fejl.

»Hvis de ikke begår fejl, er det, fordi de går rundt med hænderne i lommen,« siger vicedirektøren og smiler.

Det hele handler om tillid, mener Louise Gade, og det er vigtigt især på det offentlige område.

»Som skolelærer, politimand, pædagog , sosu-medarbejder og sygeplejerske kan der være en frygt for at lave en fejl og tilmed ende på forsiden af avisen. Derfor er det afgørende vigtigt at få skabt et miljø af tillid, så alle tør sætte sig selv og fagligheden i spil og flytte deres grænser, og så får arbejdsgiveren også mest muligt ud af sine medarbejdere,« siger hun.

Konstant forandring

Men ansvaret for at bekæmpe 0-fejl-kulturen påhviler også medier og politikere, mener Louise Gade, for enkeltsager, der blæses op og fører til politiske ændringer af lovgivningen, vil uvilkårligt øge frygten for at begå fejl hos alt og alle – og dermed forstærke 0-fejl-kulturen.

Det var i 2009, at Louise Gade blev ansat på Aarhus Universitet, så hun har haft HR-området i en periode med store forandringer, der påvirkede det psykiske arbejdsmiljø så meget, at en såkaldt APV (arbejdspladsvurdering) i 2012 viste store problemer med stress og manglende tillid til ledelsen.

Siden har ledelse og medarbejdere arbejdet systematisk med at genskabe det gode arbejdsmiljø, og en ny APV i 2016 vil vise, hvor langt man er nået.

Louise Gade ønsker ikke at kommentere det lange forløb på Aarhus Universitet op til 2012, men når det gælder omstruktureringer, er det hendes erfaring, at den slags ofte kræver mere tid, end man regner med.

»Når man som ledelse har arbejdet med en ny struktur i lang tid og så sætter den i værk, glemmer man ofte, at medarbejderne først lige er begyndt på den nye virkelighed og derfor har brug for tid. Efter en omstrukturering skal der komme en konsolidering, hvor alle får ro til at finde sig selv i en ny struktur,« siger hun og tilføjer:

»Velvidende at vi er i en verden med konstant forandring.«

En leder er leder

En anden af Louise Gades prioriteter er begrebet ”nærværende ledelse”, som fordrer en ledelsesstruktur, hvor lederen kan være tæt på den enkelte medarbejder. Og ikke har 250 medarbejdere direkte under sig.

»Man skal turde sætte sig selv i spil og være tilgængelig, så man kender sine medarbejdere og får opbygget et godt forhold. Og den slags skal helst bygges op i ”fredstid”, så man har et godt forhold, når de svære beslutninger skal tages,« siger Louise Gade.

Løbende feedback og klare mål er andre parametre, som tilhører begrebet nærværende ledelse, men et generelt problem, som mange medarbejdere peger på i stressundersøgelser, er for hårdt arbejdspres. Hvordan undgår man det?

»Hvis en medarbejder har for mange opgaver, må han eller hun sige det til sin leder, og så er det lederens opgave at prioritere opgaverne. Det er jo derfor, at lederen er leder,« som hun siger.

Oven i de 37 timer på jobbet ligger fritiden med familie og venner, og selv om krydspres på jobbet kan være den udløsende faktor, når en medarbejder går ned med stress, kan der ofte være en overfyldt kalender ved siden af, som også spiller en rolle.

»Vi lever jo i en højpræstationskultur, hvor idealmennesket er en samfundstendens. At man skal have det perfekte liv med et perfekt hjem, perfekte venner og så være på Facebook og Instagram døgnet rundt. Det giver netværk og har sine fordele, men det har også en bagside,« siger Louise Gade.

Med et krævende job og to børn ved hun selv, at tiden er knap. Og hun prøver netop selv at slippe ud af det perfekte billede.

»Det er også svært for mig, men det handler vel om at acceptere, at der også kan være nullermænd i hjørnerne og ukrudt i haven, når der kommer gæster. Og acceptere, at ikke begge forældre kan nå alle forældremøderne, og nogle gange er kagen ikke hjemmebagt,« som hun siger.

Der er ikke et quick-fix

Stress-historier i medierne kan på en regnvejrsdag give indtryk af, at hele samfundet er på vej ud over kanten i arbejdsraseri og perfektion, men det sortsyn deler Louise Gade ikke.

»Vi kan håndtere det, men der er ikke noget quick-fix. Det er det lange seje træk, og det kan lykkes, hvis vi er nærværende som medarbejdere, kollegaer og ledere og tager fælles ansvar for at skabe en god tone og kultur på arbejdspladsen,« siger Louise Gade med tilføjelsen:

»Og accepterer at ingen af os er fejlfrie glansbilleder.«