En hyldest til det, der gav kvinderne ret til at udvikle sig

For snart hundrede år siden skete det, der for al eftertid skulle forandre en enorm del af den danske befolknings betydning i samfundet.

Kvinderne og de ejendomsløse mænd fik stemmeret, efter at flere års kamp mundede ud i, at et flertal i det udelukkende mandsdominerede folketing den 5. juni 1915 blev enige om en grundlovsændring.

Og det bliver fra fredag fejret på Kvindemuseet.

»Det er vigtigt at markere, fordi det er det så selvfølgeligt for unge piger i dag, at de kan stemme, når de bliver 18 år. Men sådan har det ikke altid været, og for 100 år siden var det en stor sejr for kvinder og for mænd, som ikke havde egen jordbesiddelse, at de fik stemmeret,« siger museumsinspektør Merete Ipsen.

Gennem udstillingen ”Unge kvinders stemmer 1915”, hvor tre vidt forskellige unge kvinders liv i 1915 bliver skildret, sætter museet derfor fokus på alt det, stemmeretten medførte af udvikling for både samfundet og for kønnenes ligestilling.

Kvindesyn, vilkår, arbejde og karriere, men også seksualitet og prævention.

»For prævention har været af stor betydning for den ligestilling, kvinderne har fået. Stemmeretten er en forudsætning for, at vi kan blive lige samfundsborgere, men det betyder mindst lige så meget, at vi uddanner os og selv har mulighed for at bestemme, hvornår og om vi vil have børn,« siger Merete Ipsen.

Fra unormal til gængs

I begyndelsen af udstillingen bliver man mødt af den mandsdominerede verden før 1915 med bl.a. et gruppebillede af alle de mænd, der sad i Rigsdagen og gav kvinderne stemmeret.

Men jo længere man bevæger sig ind i udstillingen, jo mere udvikles synet på den kvindelige halvdel af befolkningen.

»Udviklingen fra at være udelukket fra fællesskabet til at være med til at præge fællesskabet er meget central. Vi har valgt at vise dette med tre unge kvinder, der ikke får stemmeret, fordi de ikke er fyldt 25 år endnu, for at lægge op til, at unge kvinder i dag kan føle sig inspireret og drage paralleller. Det skal give et refleksionsgrundlag i forhold til mange af de privilegier, vi har i dag,« fortæller Merete Ipsen.

Og mens Anna på 19 år levede et liv som nybagt hustru med et nyfødt barn og boede i et husmandssted på Lolland med sin mand, der var møbelsnedker – et liv, som var meget typisk for kvinder på den tid, men stort set utænkeligt i dag – var både Helga på 24 år og Gudrun på 16 år mere moderne og fremtidige i deres livsstil.

»Helga uddannede sig til sygeplejerske, og det var der ikke mange kvinder, der gjorde dengang,« fortæller Merete Ipsen og tilføjer, at hun efter at have arbejdet nogle år på Rigshospitalet blev gift og var nødsaget til at holde op med sit job, da man som sygeplejerske skulle hellige sig arbejdet fuldt og helt.

»Men i stedet for at blive hjemme som husmor lavede hun sit eget bureau for hjemmesygeplejersker og blev dermed selvstændig iværksætter. Så på trods af at Helga var yderst usædvanlig for 100 år siden, ville hun jo passe perfekt ind i den moderne verden,« siger Merete Ipsen.

Skub i samfundsudvikling

Også Gudrun var ifølge Merete Ipsen meget usædvanlig for 100 år siden, hvor hun levede et liv, som mange unge kan spejle sig i i dag.

»Vi udvalgte Gudrun, fordi hun er sjov. Hun kunne lide fest og farver og snød sin far og mor, når hun ikke gad gøre, som de sagde. Hun ville hellere være sammen med sine veninder og købe nyt tøj og nye sko. Den måde hun levede på, er den måde mange unge piger i dag har mulighed for at leve på.«

Ifølge museumsleder Merete Ipsen er der ingen tvivl om, at det er retten til at stemme, der har sat skub i de danske kvinders udvikling.

Men også i samfundet har retten betydet en hel del.

»Kvindernes stemmeret har bl.a. betydet en udvikling af velfærdssamfundet, fordi det, der tidligere var kvindernes opgave i hjemmet, nu er flyttet ud i samfundet,« siger hun.