Lokal støtte til gymnasieudspil

Bestået. Det er den umiddelbare reaktion i Aarhus på regeringens justeringer af gymnasiereformen. Rektorer og gymnasieelevernes sammenslutning har forståelse for, at det er nødvendigt med f.eks. færre studieretninger, flere undervisningstimer og krav om et højere adgangsniveau i matematik og dansk.

»Mange af tingene i udspillet arbejder vi allerede med. Nu har vi aldrig haft så stort et udbud af studieretninger i handelsgymnasiet, som f.eks. på det almene gymnasium, så det berører os ikke så meget,« fortæller rektor Knud Vestergaard Nielsen, Århus Købmandsskole, som er et af landets største handelsgymnasier med knap 1800 elever.

Regeringen lægger op til et højere fagligt niveau, og at eleverne skal undervises mere – bl. a. ved at have kortere læseferier i de første år.

»Eleverne laver ikke ret meget i læseferierne i 1. og 2. g, fordi de ikke skal til ret mange eksamener. Men der følger næppe penge med til den ekstra undervisning, så det bliver nok noget, vi selv må organisere os ud af,« forudser Knud Vestergaard Nielsen.

Kravet om et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve bliver ikke noget problem for Århus Købmandsskole.

Væk for hierarki

»Jeg kan godt forstå, at regeringen har valgt, at der skal være samme adgangskrav til erhvervsuddannelserne og gymnasierne, fordi man gerne skal væk fra det hierarki, der er blandt uddannelserne. Men af de elever, vi optog i foråret, har vi ingen under 02, og blot 3-4 pct. under 4, så det er ikke noget, vi er nervøse for,« siger Knud Vestergaard Nielsen.

Vicerektor Per Andreassen, Marselisborg Gymnasium, mener dog, at karakterkravet på 02 er meget lavt.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan klare sig med mindre i gymnasiet. Har man ikke 02 i dansk og matematik, har man formentlig problemer i andre fag. Vi har ingen elever her, som ikke ville komme igennem de adgangskrav, som stilles op her,« siger Per Andreassen.

Han mener også, at det er fornuftigt at øge undervisningstiden, når eleverne kun skal op i få fag til eksamen.

»Men jeg frygter, at der ikke følger penge med. Og det bliver vanskelige at levere den ekstra undervisning, når vi i forvejen skal spare de kommende år. Det lyder også fornuftigt med lektiecafe, som mange elever kunne få stor nytte af, men igen bør der følge penge med,« mener han.

Gymnasieeleverne i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS-Østjylland, ønsker dog ingen adgangskrav.

»DGS mener, at alle skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse, og det vil alle ikke få, hvis man indfører de her karakterkrav. Personlig tror jeg heller ikke på, at man får et bedre gymnasium, hvis man fjerner alle de dumme. Det, uddannelse kan, er jo netop at uddanne og løfte folk,« siger regionsformand Lasse Sjøbeck Jørgensen, som i stedet foreslår en screening af nyoptagne elever og ekstra hjælp til de svageste elever.

DGS-Østjylland er imidlertid med på at skære i antallet af studieretninger, men dog ikke så meget, som regeringen lægger op til.

»Og så synes vi, at det er positivt at gøre eksamensformerne mere projektorienterede. Det vil give et større indblik i, hvad eleven egentlig kan i forhold til en eksamen. Jeg synes også, det er fint med samarbejder mellem virksomheder og organisationer, hvor man så kan komme ud og bruge det, man lærer i undervisningen i en konkret situation,« siger Lasse Sjøbeck Jørgensen.