Mad skal spises – ikke spildes

Overskudsmad: Fødevarebanken deler overskudsmad ud til socialt udsatte og åbner nu en afdeling i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Fødevarebanken åbner officielt i Aarhus fredag den 5. december, men er allerede gået i gang med at dele overskudsmad ud til herberger og væresteder i byen. Her er frivillige ved at pakke kølebilen med madvarer fra lageret i Skejby. Foto: Casper Dalhoff

Få fra dem, som har nok, og giv til dem, som ikke har så meget.

Det kunne lyde som moralen i en moderne udgave af historien om Robin Hood, men i modsætning til sagnet om den barmhjertige legende er der ingen tvivl om sandheden af historien om Fødevarebanken.

Fødevarebanken deler overskudsmad ud til sociale organisationer og forvandler dermed madspild til måltid, fortæller direktør Karen-Inger Thorsen.

»Vi ved, at der er madoverskud i fødevareprocessen – både hos producenter og i detailhandlen – og samtidig ved vi, at der er nogle, som mangler. Vi vil gerne gøre noget godt for et bedre samfund. Det lyder måske lige lovlig stort, men vi vil i hvert fald gerne gøre noget ordentligt,« siger hun.

Fødevarebanken startede op i København i 2009 med inspiration fra et projekt i Canada, som også deler overskudsmad ud til socialt udsatte. I Aarhus samarbejder Fødevarebanken blandt andet med Arla, Dansk Supermarked og Aarstiderne, og siden midten af oktober har man kørt mad ud til herberger, bosteder og døgninstitutioner i byen.

På fredag åbner organisationen officielt sin østjyske afdeling, som har base i Skejby, og borgmester Jacob Bundsgaard (S) vil blandt andre deltage i festlighederne.

Frivillige kræfter

Fødevarebanken er i høj grad båret af frivillige kræfter, som sørger for at indhente og uddele maden. En stor del af de frivillige er mænd, hvilket direktøren er meget glad for.

»Normalt er det meget svært at få mænd til at være frivillige, men det her er et kerneeksempel på, at hvis man har det rette tilbud, vil mænd rigtig gerne være frivillige,« siger Karen-Inger Thorsen.

Hun peger på, at frivilligt arbejde ofte er meget blødt og følelsespræget, mens arbejdet i Fødevarebanken er meget praktisk, hvilket tiltaler mændene.

En af de frivillige i Aarhus er den 60-årige Ole Jespersen. Tidligere arbejdede han hos Post Danmark, men i august mistede han jobbet, så nu er det arbejdet i Fødevarebanken, som giver indhold i Ole Jespersens hverdag.

»Min kone siger altid, at jeg er så glad, når jeg kommer hjem fra Fødevarebanken, og det er der jo nok noget om,« fortæller han.

Bærer lønnen i sig selv

En af glæderne ved det frivillige arbejde er, at man arbejder sammen i teams og dermed møder en masse nye mennesker. Hver mandag formiddag deler Ole Jespersen mad ud sammen med 20-årige Nadja Danielsen og 24-årige Yussuf Khalif.

Hun venter på at starte på en uddannelse, mens han leder efter arbejde, og i mellemtiden bruger de en del af deres tid i Fødevarebanken.

»Det kan godt være, at man ikke får penge for det, men det betyder ikke noget, når man ser, hvor glade og taknemmelige modtagerne bliver,« siger Yussuf Khalif.

De tre frivillige har en fast rute hver mandag. De starter med at pakke bilen på lageret i Skejby og kører herefter mod Bilka, hvor de skal hente brød hos bageren. Bagefter går turen ud til de sociale organisationer, som bl.a. indebærer Forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg og værestedet for psykisk syge med indvandrerbaggrund Muhabet på Aarhus havn.

Ikke en skraldespand

Kølevognen er som et rullende tag-selv-bord, og modtagerne tager taknemmeligt imod både eksotiske grøntsager, morgenmadspakker og frosne kødboller.

Det er dog ikke al maden, som modtagerne tager imod, og det er helt okay, påpeger direktøren.

»Vi skal ikke bruge de sociale organisationer som skraldespande. Det kan man godt komme til, hvis man bare læsser ting over på dem, uden de egentlig er beredt på det,« siger Karen-Inger Thorsen og tilføjer:

»Derfor skal vi hele tiden have balance i, hvor meget mad vi får, og hvor mange modtagere vi har.«

Fødevarebanken overlever på midler fra fonde og donationer, og det er i øjeblikket direktørens største udfordring at finde penge til projektet. Hun er sikker på, at det nok skal lykkedes, fordi »konceptet giver så god mening«:

»Vi slår dyr ihjel og smider dem ud, samtidig med at der sidder nogle mennesker et andet sted og ikke har ret meget. Jeg tror ikke, at der er nogen, som bryder sig om den tanke,« siger Karen-Inger Thorsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.