Borgmesterens fine sekretær

Interview: Thorkild Simonsen har mødt mange interessante personer og statsoverhoveder i sin tid som Aarhus- borgmester og indenrigsminister. En enkelt person, Vladimir Putin, skulle imidlertid vise sig at have et noget større potentiale, end da han i 1991 i tre dage var sekretær for en aarhusiansk delegation.

Artiklens øverste billede
Thorkild Simonsen husker desværre ikke navnene på de to russiske officerer, han hilste på i Skt. Petersborg. Til gengæld behøver den diskrete sekretær ingen nærmere præsentation i dag – det er Ruslands præsident, Vladimir Putin. Foto: Poul Erik Jensen

»Jeg husker ham bare som en bette, effektiv fyr,« fortæller den tidligere borgmester i Aarhus Thorkild Simonsen om en af de mere kuriøse oplevelser fra sit lange politiske liv.

Han virkede ikke som en helt almindelig sekretær. Han var noget mere, men vi havde ingen anelse om, at han havde så store ambitioner.

Thorkild Simonsen, Borgmester i Aarhus 1981-1997

Under et besøg i Rusland i 1991 fik han stillet en sekretær til rådighed, som viste sig at være god til at få ting til at ske – og at være mere ambitiøs, end den daværende Aarhus-borgmester fornemmede.

»Jeg forestillede mig dog ikke, at han senere skulle blive præsident – og komme til at spille den rolle, som han gør i dag.«

Anledningen til besøget i Rusland var den officielle festligholdelse af navneændringen af byen Leningrad til Skt. Petersborg under de store omvæltninger i den tidligere kommunistiske union.

Tillykke fra Aarhus

Og Aarhus var med som æresgæst, fordi byen var hurtig til at sende borgmester Anatolij Sobtjak en gratulation. Den tidligere juraprofessor ved universitetet i det daværende Leningrad havde gjort politisk lynkarriere under de store omvæltninger. I 1989 var han blevet valgt til det sovjetiske parlament, hvor han blev en ledende demokratisk skikkelse sammen med Mikhail Gorbatjov. I 1991 vandt han Skt. Petersborgs første demokratiske borgmestervalg.

Sekretæren Vladimir Putin viste sig at kunne lidt ud over det sædvanlige, da Thorkild Simonsen bad om en særlig tjeneste. Foto: Charlotte de la Fuente

Som Leningrads venskabsby skyndte Aarhus sig at sende borgmesteren en lykønskning med valget.

»Det var ikke et særligt udviklet venskabsbysamarbejde på grund af det kommunistiske styre, men vi var de første til at gratulere. Kort efter blev vi og en række andre venskabsbyer inviteret, da byen ændrede navn fra Leningrad til Skt. Petersborg,« fortæller Thorkild Simonsen.

Fra rådhuset rejste ud over borgmesteren stadsdirektør Poul Erik Jensen og den konservative viceborgmester Olaf P. Christensen den 6. november 1991 til Leningrad.

Særbehandling

Værterne havde tilrettelagt et flere dage langt program med sammenkomster og festligheder. Aarhus-delegationen fik af borgmesteren tildelt en sekretær, som skulle sørge for, at den var de rigtige steder på de rigtige tidspunkter – og ikke mindst blev placeret ved de rigtige borde under middagene, blev præsenteret for de rigtige personer, fik de rigtige pladser under ceremonier osv.

Aarhus-folkene følte, at de fik særbehandling, husker Thorkild Simonsen.

Eksempelvis da de en af de første aftener var til en forestilling i det berømte Mariinsky Teatret. Selskabet blev placeret midt for i zarens loge, og borgmesteren skulle naturligvis sidde på zarens plads.

»Vi fik de fornemste pladser, fordi vi havde været de første, som ønskede dem tillykke. Det gik de meget op i, og det var stort for dem at ændre styreform fra kommunistisk styre. En efterkommer af den tidligere zar, som boede i Paris, var også til stede under festlighederne, og ham fik vi også lejlighed til at hilse på,« husker Thorkild Simonsen.

Aarhus’ repræsentanter deltog desuden i en ceremoni foran Vinterpaladset med tusindvis af mennesker med efterfølgende fest med repræsentanter fra andre venskabsbyer og tidligere sovjetrepublikker. Her var de, fortæller Thorkild Simonsen, sammen med Anatolij Sobtjak, som fortalte dem, at også Leningrad var blevet berørt under Augustkuppet få måneder tidligere, da bl.a. yderligtgående medlemmer af kommunistpartiet, som følte, at Gorbatjovs reformprogram var for vidtgående, gjorde oprør.

Overvandt kommunistisk oprør

»Sobtjak havde overvundet oprøret – bl.a. fordi han havde fået et af de to øverstbefalende militærfolk under det kommunistiske styre over på deres side. Derfor var både Putin og Sobtjak meget glade for, at de to officerer deltog i festlighederne. Og dem skulle jeg fotograferes med. Hvorfor det lige var mig, husker jeg ikke, men det var stadsdirektør Poul Erik Jensen, som tog billedet,« husker Thorkild Simonsen.

»Det var en meget stor historisk begivenhed, og at vi var sammen med så mange betydningsfulde personer fra mange andre lande. Hvad vi ikke vidste dengang, var, at den mest betydningsfulde person var vores sekretær, som tilfældigvis kom med på dette foto.«

Og det var en sekretær, som arbejdede yderst diskret, men meget effektivt.

»Nærmest som en mand fra efterretningstjenesten,« griner Thorkild Simonsen med henvisning til Vladimir Putins fortid som KGB-spion – hvad selskabet naturligvis intet kendte til på det tidspunkt.

Putin var tiltalende og diskret

»Det var Putin, som sørgede for, at vi kom her, der og alle vegne. Han var meget tiltalende, men sagde ikke ret meget og holdt sig lidt i baggrunden. Han handlede bare, når han fik besked på det,« fortæller den tidligere borgmester, som også fornemmede, at det var en mand, som var på vej frem.

»Han virkede ikke som en helt almindelig sekretær. Han var noget mere, men vi havde ingen anelse om, at han havde så store ambitioner. Jeg fornemmede, at det var en mand, som var på vej op, men jeg ville have gættet på, at det var for at blive en fremtrædende embedsmand. Men det har jeg læst senere, at han jo nærmest allerede var, for på det tidspunkt var han en af Sobtjaks nærmeste rådgivere.«

Sekretæren viste sig også at kunne lidt ud over det sædvanlige, da den aarhusianske borgmester bad om en særlig tjeneste.

I forsøget på at rejse penge til restaureringen af Fregatten Jylland havde borgmesteren fået seks konvolutter med frimærker med Fregatten Jylland på med på turen. Tanken var at få dem poststemplet i Skt. Petersborg på navneskiftdatoen den 7. november, som samtidig var datoen for Den Russiske Revolution. Det var tanken, at kuverterne ville være interessante for samlere og derfor kunne sælges.

»Jeg fik to samtaler med Sobtjak, hvor Putin og et par andre herrer var til stede. Og det var i den forbindelse, at jeg nævnte, at jeg gerne ville have de her frimærker stemplet samme dag. Det viste sig, at alle posthuse var lukket, da revolutionsdagen er officiel fridag i Rusland, men Sobtjak bad Putin om at få det ordnet. Putin gik og kom tilbage med seks kuverter, som var stemplet den 7. november 1991. Han havde fået åbnet et posthus for at kunne imødekomme mit ønske. Jeg fik to konvolutter, og Fregatten Jylland fik resten,« husker Thorkild Simonsen.

»Nogle påstår, at de ikke er ret meget værd, men jeg synes nu, de er meget værd med den datering og historien, som knytter sig til dem.«

Sekretæren genkendt senere

Aarhusianerne drog hjem med de mange interessante mennesker, de havde mødt, i erindringen. Det var først flere år senere, at daværende stadsdirektør Poul Erik Jensen genkendte den lille, diskrete sekretær på fotoet og gjorde Thorkild Simonsen opmærksom på, at det var selveste Putin, som havde serviceret dem i de tre dage i Skt. Petersborg.

»Så begyndte jeg at læse historien om Putin og Sobtjak og fandt ud af, at Putin havde læst jura som elev hos professor Sobtjak, så de har kendt hinanden gennem længere tid. Og det var nok ikke tilfældigt, at Sobtjak valgte Putin som personlig rådgiver.«

Bl.a. som følge af Skt. Petersborgs økonomiske problemer tabte Anatolij Sobtjak i 1996 borgmestervalget. Thorkild Simonsen har senere læst sig til, at han desuden blev anklaget for korruption. Med Putins hjælp gik han i 1997 i eksil i Paris, har Thorkild Simonsen senere erfaret.

»Da Putin var nået højere op i systemet og til sidst var blevet ministerpræsident for Boris Jeltsin, sørgede han for, at Sobtjak kunne vende tilbage. Han skulle hjem og føre valgkamp for Putin, som nu stillede op som præsident. Desværre døde Sobtjak i 2000, og hvis ikke det var sket, ville han nok også være blevet en betydningsfuld russisk politiker,« vurderer Thorkild Simonsen.

Overrasket over Krim-annektering

Hans indtryk af statsmanden Vladimir Putin var i mange år ganske godt – sammenlignet med mange tidligere sovjetiske og russiske ledere. At Vladimir Putin i dag med annekteringen af den ukrainske halvø Krim med vestlige øjne har fået en meget negativ rolle i det verdenspolitiske spil, er også kommet bag på Thorkild Simonsen.

»Jeg må erkende, at jeg er lidt forbavset over, hvor hårdt han går frem. Men EU’s og Natos ivrige bestræbelser på at komme tættere på de tidligere Sovjet-republikker har nok generet Putin meget.«

»Som man opfatter ham i dag, så er han nok mere en russisk nationalist, end mange andre har været. Putin vil gerne have, at Rusland fremstår som en stormagt, men sådan er Rusland ikke blevet opfattet i mange år i den vestlige verden. De vestlige ledere har fejlvurderet Putin, men han er måske også svær at vurdere. Han er nok mere farlig, end man først antog.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.