»Tid er det eneste, man taber«

Normalt er Guldbarren knap nok spist, inden sygeplejersken siger »det var det« og spørger efter ens fulde navn og cpr-nummer.

Det plejer nemlig kun at tage 10 minutter at blive tappet som almindelig bloddonor. Snart får flere bloddonorer dog brug for at afsætte mere tid, når turen går til blodbanken på Aarhus Universitetshospital.

Blodbanken indleder til sommer en proces, der på årlig basis skal føre til ca. 8.000 flere tapninger, og det bliver tapninger, der sammenlignet med de almindelige fuldblodstapninger varer knap fire gange så lang tid.

45 minutter er den typiske varighed af de såkaldte aferesetapninger, og blodbanken har siden november været i gang med at rekruttere eksisterende donorer, der skal hjælpe til med at realisere den ambitiøse målsætning.

Indtil nu har 1.250 givet deres samtykke, og målsætningen lyder på 2.000 inden sommerferien.

»Jeg er ikke tvivl om, at vi nok skal nå målsætningen,« siger produktionsansvarlig overlæge i blodbanken på Aarhus Universitetshospital, Christian Erikstrup.

Let at sige ja

Frederik Olsen, en 25-årig datamatikerstuderende, er en af dem, som har givet Christian Erikstrup en forstærket tro på, at der til sommer står registreret omkring 2.000 aferesedonorer i donorregistret.

Da Frederik Olsen blev tappet lige før jul, fik han udleveret en flyer med overskriften ”Aferesetapning, er det noget for dig?”.

»Det var let at sige ja,« siger Frederik Olsen, som snart kan blive kaldt ind til både almindelige fuldblodstapninger og aferesetapninger.

»Tid er det eneste, man taber ved at gøre det. En blodtapning, uanset varighed, yder en stor hjælp, og det er der en kæmpe vinding i,« siger Frederik Olsen.

Det var i gymnasiet, at Frederik Olsen besluttede sig for at blive bloddonor, da han i en biologitime på Faaborg Gymnasium fik testet sin blodtype.

»Jeg har den mest sjældne blodtype overhovedet, og derfor er det ekstra fedt at få lov til at hjælpe,« siger den AB rhesusnegative Frederik Olsen.

Et vigtigt skridt

Blodbanken på Aarhus Universitetshospital har fået udstedt et krav om at foretage de ca. 8.000 ekstra specialtapninger, fordi blodbankerne på landsbasis ikke har leveret den tilstrækkelige mængde plasma, som skal gøre Danmark selvforsynende på plasmaområdet i forbindelse med medicinfremstilling.

Aferesetapninger kan i modsætning til almindelige tapninger udtrække specifikke blodprodukter som f.eks. plasma, og metoden bliver derfor et vigtigt skridt frem mod at nå kravet om at levere 80 tons plasma hvert år.

»Vi går en travl tid i møde. De 8.000 ekstra specialtapninger er en væsentlig stigning i antallet af årlige tapninger, men det betyder ikke, at vi ikke kan magte det. Det er en opgave som enhver anden,« siger Christian Erikstrup, som slår fast, at patienter ikke skal frygte yderligere for helbredet, hvis man mod forventning ikke formår at levere de i alt 80 tons plasma i fremtiden.

»Konsekvensen vil i så fald være, at vi på landsplan ikke kan være selvforsynende med plasma og vil være nødt til at hente den manglende mængde plasma ind fra udenlandske donorer,« siger Christian Erikstrup.

Men med den nye, hurtigvoksende hær af aferesedonorer ser det ud til, at blodbanken på Aarhus Universitetshospital snart kommer til at gøre sin del af arbejdet i forhold til at realisere Danmarks målsætning. Der mangler dog lige en væsentlig faktor, før arbejdet for alvor kan begynde.

»Vi mangler fortsat de nye aferesemaskiner. De er i EU-udbud, men planen er, at vi får dem til rådighed til sommer,« siger Christian Erikstrup.

Mens blodbanken venter på de nye maskiner, opfordrer Frederik Olsen bloddonorer i Aarhus til at benytte ventetiden til at melde sig som aferesedonor.

»I dette tilfælde er der ingen grund til at lade sig begrænse af tid,« siger Frederik Olsen.