Fra avisbude til verdensmestre
Sportsdans: Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup har knoklet sig den lange vej frem til verdenstoppen i dans. Udfordringerne er mange – men belønningen stor.
For næsten 12 år siden stod Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup en meget tidlig morgen og delte gratisaviser ud i sne og blæst.
Kulden var især hård for Martino Zanibellato, der var vant til varmere himmelstrøg fra Treviso i Italien. Han var netop flyttet til Aarhus. Væk fra sol, venner og familie for at jage drømmen om engang at blive verdens bedste danser. Men det var prisen, som den 20-årige italiener måtte betale for at tage hul på karrieren.
Man behøver ikke være kærester eller ægtepar for at blive gode dansere, men man er nødt til at dedikere mange timer til hinanden for at blive blandt verdens bedste.Martino Zanibellato, sportsdanser
Martino Zanibellato talte hverken engelsk eller dansk, så for at få råd til at finansiere dansedrømmen måtte han dele aviser ud med sin kæreste, Michelle Abildtrup. Det krævede ingen sprogfærdigheder.
Forrige lørdag gik drømmen endelig i opfyldelse for parret fra Aarhus Sportsdanserforening. Som de første danskere nogensinde vandt Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup verdensmesterskabet i latinamerikanske danse for professionelle. Endda i sjældent set suveræn stil.
»Det var kulminationen på mange års hårdt slid. Alt gik op i en højere enhed, og vi var egentlig aldrig rigtig nervøse. Vi vandt alle fem danse og var kun ni point fra at opnå maksimumpoint,« fortæller Michelle Abildtrup om oplevelsen i Ostrava, Tjekkiet.
Fra amatør til professionel
Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup har siden nytår danset som professionelle.
Overgangen fra amatører til professionelle har ikke gjort det nemmere at få livet som sportsdanser til at hænge sammen. Sponsorerne hænger ikke på træerne i en idrætsgren som dans, og den professionelle tilværelse gør, at parret ikke længere får støtte fra Team Danmark.
»Vi har nok mistet for cirka 100.000 kr. i støtte, som Team Danmark brugte på at hjælpe os med trænings- og konkurrenceudgifter. Vi valgte dog alligevel at tage skridtet, da den professionelle dansestil passer os bedre. Der er knap så meget energi men derimod mere professionel holdning, hvilket altid har ligget bedre til os,« siger Michelle Abildtrup.
»Der er andre fordele ved at være professionel. Vi bliver inviteret til flere turneringer og er fri for at betale mange af rejseomkostningerne. Derudover bliver vi booket til lidt flere opvisninger, men det er hårdt arbejde, og der er ikke tid til at hvile på laurbærrerne,« siger Martino Zanibellato, der brugte ugen efter VM-sejren på at arbejde i Ukraine.
En overset sport
Danmark har i mange år haft en stolt tradition i sportsdans, og der er blevet hevet utallige EM- og VM-medaljer hjem til nationen i amatørrækkerne.
Men selv om de sportslige resultater altid har været i top, så savner danserne i den grad eksponering, selv om et tv-program har gjort tilværelsen en lille smule lettere.
»Vild med Dans har gjort det nemmere for danskerne at forstå, at man skal være dybt professionel for at komme frem i vores sportsgren. Der er kommet mere respekt om dans som sport, fordi kendte mennesker forklarer, hvor krævende det er at blive dygtig. Men vi kan ikke mærke Vild med Dans-effekten i klubberne, og dans er bare en overset sport i forhold til resultaterne,« siger Michelle Abildtrup.
Langt fra mætte
Til daglig arbejder det aarhusianske par i DanceZone, hvor de underviser i dans sammen med andre prominente Aarhus-dansere. I de nye lokaler i Risskov træner verdensmestrene desuden tre-fire timer dagligt. Derudover kommer selvtræning og styrketræning.
Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup bruger også meget tid på at undervise i udlandet og har cirka 200 rejsedage om året, når man tæller turneringer med.
Selv om det er ekstremt tidskrævende og ikke særlig givende rent økonomisk at få livet som professionel sportsdanser til at hænge sammen, så kommer Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup ikke til at slække på ambitionerne i den nærmeste fremtid.
»Realistisk set har vi nok et-to år tilbage som dansere i den absolutte elite. Vi er slet ikke mætte endnu, selv om hele vores hverdag går med dans på den ene eller anden måde. Selv om vi ikke kan opnå et flottere resultat end VM-guld, så kan dans aldrig blive perfekt. Vi kan stadig blive bedre teknisk, og som professionel sportsudøver vil man vinde hver evig eneste turnering, man stiller op i. EM til foråret er næste helt store mål,« siger 32-årige Michelle Abildtrup.
Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup har danset sammen i 12 år og dannet par privat næsten lige så længe. Til sommer skal de giftes.
Hører sammen
De kender hinanden ud og ind, og de tilbringer som regel alle døgnets 24 timer sammen.
»Lige fra vi mødte hinanden har vi haft en god kemi. Både privat og i dansens verden. Jeg kunne aldrig drømme om at skifte dansepartner, for min dans hører sammen med Martinos. Så er det nu, du gerne må være enig,« siger Michelle Abildtrup og kigger spørgende på sin forlovede.
»Jo, jeg sammenligner altid vores dansepartnerskab med en mobiltelefon. Jeg har en gammel Nokia 3310, og den fungerer upåklageligt, så hvorfor skulle jeg skifte den ud,« siger Martino Zanibellato, inden et bestemt dask fra partneren får ham til at svare mere seriøst:
»Mange nye par i danseverdenen burde blive sammen længere. Det første stykke tid leverede vi ikke topresultater, men det kom efter mange års hård træning. Man behøver ikke være kærester eller ægtepar for at blive gode dansere, men man er nødt til at dedikere mange timer til hinanden for at blive blandt verdens bedste.«