Fra Los Angeles til Ådalen

Det er i Los Angeles, ideen bliver født.

Brian Nielsen spiser morgenmad med sin mangeårige tyske kollega, Folkert Koopmans. Aftenen forinden har de været til Coachella Music Festival i Indio 250 km inde i landet, og de sidder nu på hotellet i Los Angeles overvældede af den forrygende festival.

»Sådan én må vi da også kunne lave i Aarhus,« siger Brian Nielsen over kaffen – og Koopmans er med.

Hjemme igen fra USA-turen tager Brian Nielsen kontakt til koncertarrangør-kollega Knud Bjerre i Skive, der har forsøgt sig i flere omgange med koncerter i Aarhus uden det helt store gennembrud. Han er med på ideen.

Navnet kan efter Brian Nielsens idé være Northside, da hans tyske kollega bl.a. driver Southside Festival i Sydtyskland. Og små to år senere bliver første version af Northside skudt i luften i 2010 som en endags-ting på Tangkrogen med udelukkende danske navne som Mew, Nephew, Turboweekend og Veto.

Men ideen lander tungt med massivt regnvejr, for lavt billetsalg og 1,4 mio. kr. i underskud. Og selvom Brian Nielsen i aviserne efterfølgende taler optimistisk om »fantastisk stemning« og »ingen festivaller har overskud i starten«, er han i tvivl – meget i tvivl.

Stil en diagnose

»Helt klart. Jeg tænkte virkelig på, om det overhovedet var den rette idé på rette tid og sted.«

Sådan lyder hukommelsen i dag, og han smiler lidt ved mødebordet på andensalen i baggården i Vestergade, hvor både Northside og hans managementfirma Skandinavian har base. For det var store penge, der skulle findes for at komme videre, og økonomien skulle han også lige samle op, da Knud Bjerre af andre årsager stod af projektet.

»Nogle banker burde måske sige til risikovillige koncertarrangører: Tag lige et smut omkring psyk og få stillet en diagnose. For det er jo ofte voldsomme penge, vi sætter på højkant,« som han bemærker med et smil.

Trods tvivlen drager han videre efter regnvejret i 2010, og vejen frem er bl.a. opmuntring fra hans gode ven og rådgiver Leif Skov, tidligere mangeårig chef for Roskilde Festival.

»Det tager fem år at bygge en festival op,« lyder det fra Skov.

En halv meter sne

Tangkrogen er optaget i 2011, og kommunens tilbud om Vestereng med lukketid kl. 22 dur ikke til festival. Et nyt sted skal findes, hvis eventyret skal fortsætte.

Seks måneder senere står Brian Nielsen med sin partner Flemming Myllerup og betragter en mark dækket af en halv meter sne.

»Fedt sted,« siger deres fantasi, uden dog at have nogen fornemmelse af, hvordan marken vil tage sig ud som festivalplads på en varm junidag.

Flemming Myllerup har selv fundet frem til Ådalen som en mulighed ved at ”surfe” Aarhus igennem fra luften – via Google Maps. Kort efter kontakter kommunens mand på grønne områder da også Flemming Myllerup med forslag om netop Ådalen, og så bliver det der.

Roserne og forventningen strømmer ind før Northside-debuten i 2011 i Ådalen med et stærkt internationalt program besat af navne som Band of Horses, Suede, White Lies, Interpol og Elbow, og 14.500 køber billet. Men startvanskelighederne er slet ikke ovre endnu.

Magisk udsigt

Efter en solbeskinnet åbning kommer regnen, og lørdag ved aftensmadstid kokser det hele med lange køer ved madboderne og tomme ølhaner.

En af årsagerne er, at gæsterne er så musikglade, at hele 12.000 af dem allerede har checket ind ved 14-tiden, så de skal spise to gange og drikker mange øl.

Men 2011’eren lander alligevel med et overskud på 1 mio. kr., og vejen er banet. Og Brian Nielsen finder ud af, at den sneklædte mark i den grad også dur om sommeren.

»Det var jo ret vildt at se den magiske udsigt, som Ådalen har. Det anede vi jo ikke,« siger han.

2012’eren fortsætter linjen, og denne gang er der mad og øl nok.

10 af 10 tilfældigt udvalgte gæster giver i avisen karaktererne ”god”, ”rigtigt god”, ”super” eller ”fantastisk”. Gæsterne er glade, men hårdt vejr og lavere omsætning end forventet og udgifter til pladsens udvikling gør, at festivalen lander med et underskud over 1 mio. kr. Men festivalens ”top-linje” er næsten fordoblet med en totalomsætning på 31 mio. kr. mod 16 mio. kr. året før.

Byfestival uden camping

Modellen er fundet, og nu handler det ”blot” om at sælge 25.000 billetter for at få økonomien på plads. 2012-hovednavnene var The Stone Roses, Justice, Kasabian, Snow Patrol og Garbage, og festivalen fortsætter løbende sin diskussion med sig selv om musikprogrammet.

»Musikprogrammet har altid meget været mit egoprojekt. Jeg vælger det musik, jeg kan lide, og som jeg tror kan sælge billetter. Det er indienavne i forskellige genrer, og i begyndelsen blev det af nogle kaldt alt for smalt. Men vi vil ikke ligne alle andre festivaller, og vi er i Danmarks yngste by, så derfor har vi hele tiden troet på konceptet. Og 2013 viser jo også, at ideen holder,« siger Brian Nielsen.

Et prædikat som mini-Roskilde preller af på Brian Nielsen. For han er slet ikke enig.

»Roskilde er en markfestival med camping. Vi er en byfestival uden camping. Roskilde søger efter helt ny og skæv musik og præsenterer meget af det sammen med de traditionelle hovednavne. Vi vil ikke ”opdrage”, men præsentere navne, som er kendte, og vi skal sælge billetter for at overleve som relativ ny festival. Roskildes gæster er ca. 22 år i gennemsnit, og vores gæster har en gennemsnitsalder på 28 år, og sådan er der en masse forskelle,« siger Brian Nielsen.

Noget for ungdommen

Først og sidst glæder han sig over, at Northside har placeret sig som byens festival, for det var også tanken, da ideen udsprang i Los Angeles for fem år siden.

»Det har altid irriteret mig, når tingene flytter til København, og derfor skulle Northside helt klart ligge i Aarhus. Det er jo også her, vi bor,« siger Brian Nielsen, der i øvrigt er nordjyde.

»Der har manglet noget for ungdommen i Aarhus. Der er gode ting som Kapsejladsen på Uni, Spot Festival, Mejlgade for Mangfoldighed og den slags, men med Northside synes jeg, at byen har fået en landsdækkende musikbegivenhed i den tunge ende, som man kan være stolt af,« siger Brian Nielsen.