Max Raabe er Tysklands swingende konge

Man behøver ikke være specielt tyskkyndig for at forstå, hvad der foregår, når den karismatiske tyske sanger Max Raabe i morgen optræder i musikhuset med sit Palast Orchester og deres ganske særlige blanding af swing og kabaret, inspireret af 1920'ernes og 30'ernes Berlin.

»Det er det samme program, som vi lige har brugt på vores turné i USA. Så den ene halvdel er engelske og amerikanske sange, den anden er tyske sange. Men dem skal jeg nok forklare om på engelsk, så alle har en idé om, hvad der foregår i sangene,« siger Max Raabe i telefonen fra Saarbrücken i Tyskland.

Dagen før spillede han koncert i Luxembourg og efter Saarbrücken skal han til Dortmund og Bonn. Så hjem at hvile et par dage i Berlin, hvor både han og orkestermedlemmerne holder til, og derefter tager han hul på en lille skandinavisk turné, som også bringer han til København og Aarhus.

»Vi tager København først som en slags opvarmning, så alt er helt perfekt, når vi kommer til Aarhus,« griner han.

Original stil

Det er hans første optræden i Aarhus, så Max Raabe kender kun musikhuset fra de billeder, som han har set.

Han er dog ikke i tvivl om, at han og de 12 mand, han har med, kan spille Store Sal op med den musik, som har bjergtaget publikum verden over.

»Vi har vores egen originale stil og arrangementer. Alle spiller flere instrumenter, og vi joker med hinanden og med publikum, så alene det at se os på scenen er underholdende,« lover han.

»Selvfølgelig er humoren og lyrikken vigtig for mig, men det er det altså ikke altid for publikum. Der er mange, for hvem det er vigtigere med melodien, arrangementet og måden, som jeg synger på. Derfor er sproget heller ikke så vigtigt, man er underholdt bare via musikken.«

Selv orkesterets navn, Palast Orchester – paladsorkestret – er humoristisk ment.

»I 1920'erne kaldte enhver biograf eller dansested sig for et palads for at give indtryk af noget glamourøst. Vi har ikke noget palads, så det er bluff, når vi kalder os selv for et paladsorkester, men det lyder da godt,« siger han.

Egentlig ville den 50-årige Max Raabe have været operasanger.

Det blev han også uddannet som – han har en flot baryton.

Men under sang- og musikstudierne tjente han penge ved at underholde i kabaretstil i Berlin. Det blev mere populært, end han havde turdet håbe på, så orkesteret blev ved. I 1992 udgav det ”Kein Schwein ruft mich an” som en humoristisk kommentar til mobiltelefoner.

Det var Max Raabes debut som komponist, og det banede vejen for koncerter i store dele af verden.

Fra opera til kabaret

For to år siden gav han og hans orkester koncert i København, hvor Jyllands-Postens anmelder gav det fire stjerner og skrev om »Max Raabes parallelunivers, hvor den sværmeriske lap har udnævnt sig selv til konge«, og om, at »man ikke rigtigt ved, hvor man har ham, hvilket skal opfattes som en kompliment«.

Hans publikum spænder vidt.

»Det er så vidunderligt. Vi har publikum i alle aldre lige fra børn til folk, der er lige så gamle som musikken. Børnene genkender jo også musikken – de kan høre, at den og den sang er fra en ”Tom og Jerry”-film.«