Skoleleder venter en ekstraregning

Formanden for Aarhus Skolelederforening, Stefan Møller Christiansen, forventer, at konflikten på skoleområdet vil efterlade en stor regning til skolerne. Derfor finder han det også rimeligt, at de penge, som kommunen i øjeblikket sparer på lærerlønninger, bliver på skolerne.

»Vi skal jo gennemføre de her timer i et eller andet omfang. Alt efter, hvad man politisk beslutter, vil der være en ekstraregning. Derfor giver det mening at beholde pengene ude på skolerne,« siger Stefan Møller Christiansen, der selv er fusionsskoleleder på Grønløkkeskolen/Tranbjerg Skole.

Han er dog overbevist om, at politikerne vil lade skolerne beholde pengene, når de på et tidspunkt skal samle op på den forsømte undervisning.

»Det forlyder, at man vil bevare pengene ude på skolerne. Og det håber jeg, at man gør. Men det er kommunens skoler, og det er skatteborgernes penge, der betaler driften, så byrådet kan gøre, hvad det vil med det her,« siger Stefan Møller Christiansen.

I perioden fra påske til store bededags-ferien vil kommunen have sparet 54 mio. kr. i løn til lærerne. Enhedslistens Jette Jensen, som selv er lærer, ønsker med en byrådsbeslutning at sikre sig, at pengene øremærkes til lønninger på skolerne, så minimumstimetallet kan opfyldes.

Weekendarbejde i vente

»9.-klasserne skal under alle omstændigheder have de timer, som loven kræver. Jeg har selv 9. klasse, og jeg er forberedt på, at jeg nok skal bruge nogle weekender, for det er rigtig mange timer, der skal indhentes,« fortæller hun.

Thomas Medom fra SF kan ikke se, hvordan politikerne skulle kunne bruge pengene til andet end løn.

»Handlingsrummet er ikke så stort. Ministeren har jo meldt klart ud, at vi skal holde minimumstimetallet. Andre kommuner ligger på de vejledende timetal eller højere, og der kan der være diskussioner, men situationen i Aarhus er, at stort set alle er nede på et minimumstimetal,« siger han.

»Samtlige elever, som går i skole i Aarhus, vil derfor ryge ned under minimumstimetallet efter konflikten. Langt, langt de fleste penge vil være bundet i lærerressourcen, ellers overtræder vi loven,« siger Thomas Medom.

Ikke overraskende støtter også Søren Aakjær, formand for Aarhus Lærerforening, at pengene skal gå til lærerne, som i første omgang har mistet dem.

»Vi går ud fra, at pengene bliver på skolerne, som det også tidligere er meldt ud. Vi synes, eleverne skal have de timer, de er gået glip af,« siger Søren Aakjær.

V: Frit valg på skoler

Gert Bjerregaard (V) er enig i, at pengene skal blive på skolerne. Han vil dog ikke blande sig i, hvordan de bruges, men lader det være op til den enkelte skole.

»Byrådet skal ikke afgøre, hvordan pengene skal bruges, og det skal heller ikke besluttes centralt i forvaltningen. Det, der er rigtigt for den ene skole, kan være forkert på den anden, og der har vi fuld respekt for, at vores skolebestyrelser har fingeren på pulsen og ved, hvad der er bedst for netop deres skole,« siger han.

Børne- og ungerådmand Kristian Würtz er også indstillet på, at pengene skal bruges på skoleområdet. Han mener dog, at det er for tidligt at sige, hvordan de skal bruges.

»Jeg afventer ministeriets retningslinjer, når det her er slut. Der kan komme nogle helt specifikke krav til, hvordan vi skal håndtere det efterslæb, der er opstået. Det vil jeg gerne orientere mig om, inden jeg lægger mig fast på en holdning,« understreger Kristian Würtz.