»Det er bare utrolig tungt«

Er det noget mentalt? Eller er spillerne overtrætte? Har I for mange skadede nøglespillere? Er I klar over, at det kan ende med nedrykning? Mangler I angribere? Skulle I ikke have beholdt topscoreren i stedte for at sælge ham?

Spørgsmålene, som for de fleste vedkommende kan slås op i professor Bagklogs bestseller ”Hvad sagde jeg?” vælter ind over AGF i disse dage.

Fredag aften tabte AGF den femte ud af seks mulige i foråret, denne gang 0-1 i Aarhus mod Esbjerg på et mål syv minutter før tid, men alligevel er AGF nummer seks, om end netop Esbjerg med en sejr i næste uges udsatte kamp kan overhale arhusianerne. Som må siges at være i krise. Efter Brøndby både spillemæssigt og resultatmæssigt. Efter Esbjerg-kampen primært resultatmæssigt. For mønstrene på banen så fornuftige ud, der blev kæmpet om hver eneste bold, og kun en superrefleks af Esbjerg-målmand Lukas Hradecky i overtiden forhindrede en udligning.

Vi går ned i tunnelen efter kampen, den skrivende presse, og stiller vores spørgsmål til AGF-træner Peter Sørensen.

Spørger 1: Hvad kan I tage med

fra denne kamp?»Jeg synes, at det er det bedste, vi har spillet i år. Jeg synes, at spillernes præstationer var gode. Vores spil var opløftende, vi spillede os til chancer, og vi spillede fornuftigt. Faktisk var det en opløftende forestilling i forhold til Brøndby-kampen. Det blev det ikke meget bedre af resultatmæssigt, men jeg er fuld af fortrøstning. Spiller vi sådan her – mod Esbjerg også – så vinder vi syv-otte gange ud af ti. Ind i mellem går det den anden vej. Vi havde ikke marginalerne med os. Sådan er det nogle gange, når man er lidt i modgang.«

Spørger 1: Mangelen på angribere,

spiller det ind?»Der er angribere, der spiller, men også andre må score. Hjalte var tæt på til sidst, og vi havde mange kvalificerede afslutninger. Jeg synes ikke, der var noget at udsætte på præstationen, spillet var ok, fighten og holdånden var i orden. Men jeg ville hellere have sagt, at resultatet var, som det skulle være.«

Spørger 1: Ville du hellere have spillet en syg kamp og vundet 1-0?

»Det kan jeg love dig for.«

Spørger 2: I har kun vundet en kamp i 2013, I har lidt tre nederlag i træk. Hvad kan I gøre for at vende det?

»Jamen, vi træner dagligt, og vi forsøger at analysere på, hvordan kampene er gået. Vi forsøger at finde frem til, hvad der kan gøre os bedre, og hvor vi kan sætte ind. Vi analyserer vores modstandere, så vi ved, hvor vi kan gøre dem ondt. Jeg synes, vi har selverkendelse i forhold til, at der er noget, der ikke har været godt nok. Men mod Esbjerg viste spillerne fin karakter og også fint spil, som de fleste gange ender med en sejr, men af og til også kan gå den anden vej. Sådan er fodbold, det er bare utrolig tungt, når man er i en fase, hvor det er op ad bakke.«

Spørger 3: I har ni point ned til stregen, er det noget, I tænker over?

»Ja, jeg bliver jo konfronteret med det indimellem (Han klukker lidt). Så ligesom de seks hold under os, så kan det matematisk lade sig gøre. Men der er nogen, der er større favorit end os.«

Spørger 3: Du tror ikke på, at det kan lade sig gøre, lyder det til. Du tror, at I er så sikre, som I kan være eller hvad?

»Arh, men altså, du behøver ikke at stå og insinuere, at jeg er idiot, jo.«

Spørger 3: Nej, det gør jeg sørme heller ikke.

»Nå, men så ved jeg kraftedeme ikke, hvad det er for et spørgsmål. For hvis der er mere end tre kampe igen, så kan det godt lade sig gøre (at rykke ned, red.).«

Spørger 3: Det var ikke ment på den måde.

»Nå.«

Spørger 4: Der er to nedrykninger i den nære fortid, kan du mærke, at det er noget, som du skal forholde dig til eller er det en anden situation?

»Jeg er jo tvunget til at forholde mig til det, da jeg stort set ikke hører andet end journalister, der spørger ind til det. (Han klukker lidt igen).

Spørger 4: Taler I om det internt i klubben?

»Det er jo ikke sådan, at vi ikke gør det så godt, som vi kan, uanset hvad der måtte være af historik. Vi forsøger at gøre vores bedste hele tiden, så meget anderledes er det jo ikke.«