Med musikterapi på skoleskemaet

Sneen falder om Helligåndskirken i det vestlige Aarhus, og allerede udenfor høres stemmerne fra omkring 100 børn.

Begejstring og spænding over det, der venter, får stemmelejet i vejret. Hestehaler falder rundt om hovederne. Et enkelt er dækket af et tørklæde, andre bærer hatte og kasketter. Børnene fra Skjoldhøjskolens fire yngste klasser er samlet til en musikalsk formiddag, arrangeret af organisationen Barndrømmen.

Dørene ind til kirkens rummelige sal åbnes, og efter et gevaldigt mylder er der igen ro. Foran dem sidder en kvindelig musiker fra gruppen Lydland med trommer og andre percussion-instrumenter sammen med en bassist og en guitarist. Solisten kommer ind og synger en sang, som er velkendt for børnene. De har allerede lært den udenad på en workshop tidligere på ugen.

»Børnene skal have en oplevelse, som de vil huske lang tid fremover. Det skal pirre dem og inspirere dem til at søge nogle andre muligheder, hvis de ikke præsenteres for dem i dagligdagen,« forklarer Dorthe Foged, stifter af Barndrømmen.

Hun forklarer, at mange af børnene kommer fra ressourcesvage hjem, hvor der ikke altid er muligheder for at tage ud og opleve kultur. Men netop kreativitet, fantasi og modstandskraft, som de får af at opleve kultur, kan hjælpe dem til på sigt at bryde igennem en negativ, social arv.

Musik styrker indlæringen

»Har nogle af jer nogensinde prøvet at lukke øjnene, imens I har lyttet til musik,« spørger sangerinden Sille Grønberg prøvende ud i forsamlingen.

»Ja!« råber tre drenge fra 3. klasse nede bagfra salen, imens de ivrigt flagrer med begge hænder i vejret.

Sille Grønberg beder dem prøve, og imens går de øvrige bandmedlemmer rundt iblandt dem og vifter med forskellige instrumenter.

Ideen var sjov, men de færreste kunne holde koncentrationen. Nysgerrigt kiggede de på de små klokker, der blev viftet for ørerne af dem. Mange af dem har aldrig været til koncerter før. Måske har andre hørt en del musik, men de har ikke prøvet at spille på instrumenterne.

Organisationen Barndrømmen vælger at invitere skoler med en høj procentdel af udsatte og økonomisk svagtstillede børn ud til kulturfaglige projekter.

»Det skal være et virkemiddel til børn, så de kan løfte sig over det miljø, de er vokset op i,« forklarer Dorthe Foged.

Hun bakkes op af Per Schultz Jørgensen, en af landets førende børne- og familieforskere og tidligere formand for Børnerådet. Han mener, at samfundet har en tendens til at undervurdere kulturens betydning for børns indlæring i skolen.

»Børns indlæring styrkes med op til 20 pct. ved at høre eller spille musik. Men i dag handler det udelukkende om undervisning i skolerne, imens den kunstneriske kultur undervurderes. Vi er så forhippede på at måle alting, dansk og matematik og engelsk. Men kulturens betydning kan altså også måles, og det er et meget undervurderet emne,« forklarer han.

Den første koncert

Koncerten er slut, og en blanding af jazz, rock og verdensmusik har i tre dage rumsteret i børnenes hoveder. De får en cd og et postkort med autografer i hånden, før der er frokost og hindbærsnitter ved siden af.

Liv Münster på ni år vil meget gerne starte til trommeundervisning efter dagens koncert.

»Det lød rigtig fedt. Jeg går til kor nu, men kan ikke spille instrumenter. Men jeg vil gerne lære det.«

Trommerne tiltalte også Iqra Bashir på ni år, imens Emilie Vestergaard og Minna Knudsen fra 1. klasse meget gerne vil lære at spille guitar. Det er begge pigers første koncert.

»Det er en fin måde at gennemføre arrangementerne på ved at blande børn, der er vant til at opleve kultur med de børn, der ikke er. Kultur er på den måde med til at give følelsen af fællesskab, og det er en fin måde at gøre det på. Alle er lige vel modtagere af kulturtilbud, og det skal børnene lære. Ingen er mere berettiget, uanset hvor de kommer fra,« siger Per Schultz Jørgensen.

»Der skal mere end en god oplevelse til. Men det giver dem et andet perspektiv, og det behøver ikke være mere overordnet. Lykke er altid positivt.«