Næste station: Viby J!
I går åbnede den længe ventede Viby Station på Århus Nærbane, der nu nærmer sig sin endelige fuldførelse. Der bliver halvtimesdrift på stationen, som blev indviet med en blanding af klapsalver og kritik af de 12 meter høje elevatortårne.
Med to minutters forsinkelse kørte et særtog i går kl. 10.36 fra Århus H mod Viby Station.
Men herregud, hvad betyder to minutter i en tidsplan, der i forvejen er skredet med næsten 10 måneder...
Smilene var da også brede hos repræsentanterne fra Banedanmark, Arriva og Århus Kommune, der sammen - og endelig - kunne invitere til indvielse af Viby Station…