Brand i Langelandsgade
En kvinde er blevet anholdt for at have påsat branden i Langelandsgade i Aarhus.
Omkring kl. 17.10 modtog Østjyllands Politi en melding om, at der var brand i en lejlighed i Langelandsgade i Aarhus, og hurtigt derefter var både brand- og politibiler ude ved stedet.
Brandvæsenet indsatte røgdykkere, som hurtigt fik kontrol over branden, og derefter blev lejligheder over og under den brændende lejlighed kontrolleret.
En kvinde er anholdt for at have påsat branden i sin egen lejlighed.
Det bekræfter politikommisær ved Østjyllands Politi, Peter Hunniche, over for jp.dk.
Blev ført væk i bare tæer
Den anholdte kvinde blev fragtet fra bygningen i Langelandsgade i håndjern, bare tæer og iført en dragt, som politiet gav hende på.
Hun bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen.
Hele opgangen i bygningen blev evakueret, hvilket er normal procedure for politiet og brandvæsenet i sager som denne.