Kunstner forlader udstilling i vrede

Den iranskfødte kunstner Firoozeh Bazrafkan deltager alligevel ikke i gruppeudstillingen ”Livsbilleder - kvindesyn”, som Kvindemuseet i Århus har fernisering på i dag.

Kunstneren føler sig censureret i opsætningen af værket ”kvindechauvinist, kvindechauvinister, kvindechauvinisme”, som hun nu har fjernet fra museet.

»Kvindemuseet censurerer mig,« udbryder Firoozeh Bazrafkan.

»Jeg kan ikke få lov til at udstille det værk, som jeg ønsker. Derfor forlader jeg udstillingen.«

Firoozeh Bazrafkans værk består af de tre ord ”kvindechauvinist”, ”kvindechauvinister” og ”kvindechauvinisme”, som skulle hænge ord for ord på tre af museets vægge, som kunstneren havde fået stillet til rådighed.

»Hvorfor findes de ord ikke i ordbogen, når ordene ”mandschauvinist”, ”mandschauvinister” og ”mandschauvinisme” er med? Jeg har søgt om optagelse af ordene i ordbogen, man taler jo så meget om ligestilling. Jo, der findes mandschauvinister, men bestemt også kvindechauvinister. Kig bare ind på Kvindemuseet,« opfordrer kunstneren.

Forkert budskab

Firoozeh Bazrafkan blev dog bedt om at hænge ordene på én væg og inddrage et tidligere værk - en række tegninger med rim som ”Hvis du vil vide, hvad burkaen koster, så gå til din moster” og ”Skal du have sablen af kobber, så gå til din svoger”. Tegningerne var en del af gruppeudstillingen, da den blev præsenteret på Dronninglund Kunstcenter, men til den aktuelle udstilling på Kvindemuseet ønskede Firoozeh Bazrafkan at skabe et nyt værk.

»Jeg fik lov til at skabe noget nyt, men museet brød aftalen,« siger kunstneren, som ikke ønsker at blande budskabet om kvindechauvinisterne med det tidligere værk.

»Jeg ville sende et helt forkert budskab, som jeg slet ikke kan stå inde for. Jeg taler ikke om mands- eller kvindechauvinister i Mellemøsten, men præsenterer ordet ”kvindechauvinister” som et manglende ord i ordbogen.«

Onsdag blev Firoozeh Bazrafkan så gal over begrænsningerne på Kvindemuseet, at hun i al hast skrev de tre ord hurtigt efter hinanden.

»Det var ikke længere mit værk, så hvorfor overhovedet gøre mig umage. Det skulle jo ikke udstilles.«

Ikke kraftfuldt nok

På Kvindemuseet ærgrer museumsinspektør Merete Ipsen sig over forløbet.

»Jeg er vild med tegningerne, som var udstillet i Dronninglund, men det nye værk med de tre ord fandt jeg ikke kraftfuldt nok,« forklarer hun, som sammen med et par assistenter forsøgte at overtale Firoozeh Bazrafkan til at inddrage de oprindelige tegninger i udstillingen.

»Det er en gruppeudstilling, og der må ikke være alt for stor niveauforskel mellem de enkelte værker. Vi har forsøgt at overtale Firoozeh til at inddrage tegningerne, og hun har måske ikke opfattet det som en dialog, men derimod som en ordre. Det var ikke censur, men en opfordring til at vise noget stærkt.«

Ifølge Firoozeh Bazrafkan var beskeden fra museet, at hun enten kunne inddrage tegningerne eller pille værket ned.

»Sådan kunne jeg nu ikke drømme om at sige,« lyder det fra Merete Ipsen.

»Men måske er det blevet opfattet sådan. En af assistenterne har talt højt, men det har været for at trygle om at få tegningerne med i udstillingen.«

Museumsinspektøren forstår godt Firoozeh Bazrafkans frustration:

»Når en kunstner bliver mødt med stor entusiasme for et tidligere værk og total mangel på begejstring for det nye, kan man godt føle sig trådt på. Jeg erkender, at jeg skulle have deltaget i hele dialogen i stedet for at overlade den til assistenterne. På et tidspunkt gik jeg, da jeg følte, at vi var for mange.«

Kommentar til kolleger

Kurator på udstillingen - kunstkritiker Erik Meistrup - forsøgte i går at forhindre et brud mellem Firoozeh Bazrafkan og Kvindemuseet.

»Men det kunne ikke lade sig gøre at indgå et kompromis, så jeg aftalte med Firoozeh, at hvis hun ikke ville lave om på det oprindelige værk, var det bedre at bakke ud af udstillingen. Hun skulle ikke føle, at hun var halvt til stede,« siger han.

Ifølge Erik Meistrup var problemet, at ordene ”kvindechauvinist”, ”kvindechauvinister” og ”kvindechauvinisme” isoleret set kunne opfattes som et brud med de øvrige deltagere i gruppeudstillingen.

»Man kunne opfatte ordene som henvendt til de andre deltagere i udstillingen. Firoozeh fastslog, at det ikke forholdt sig sådan, men på museet mente man, at folk ville læse det sådan. Jeg var oppe og se udstillingen og måtte acceptere, at hvis ordene stod alene, ville det meget klart kunne opfattes som om, at det kun handlede om de andre kunstnere. Man ville kunne læse det sådan. Jeg kunne godt se problemet,« siger kuratoren, som ærgrer sig over, at Firoozeh Bazrafkan ikke deltager i gruppeudstillingen.

»Jeg er gammel i gårde og ved godt, at man ikke altid får sin vilje. Men jeg er ked af, at hun ikke er med.«

Værket skal ned

Da vi i går eftermiddag mødte Firoozeh Bazrafkan på Kvindemuseet for at tage et par billeder af det midlertidige værk, tog sagen en ny drejning. Efter en længere diskussion gav museumsinspektør Merete Ipsen Firoozeh Bazrafkan lov til at præsentere værket, som kunstneren havde tænkt det.

»Hvad så hvis vi maler det over, og du skriver ordene på de tre vægge,« foreslog hun.

Firoozeh Bazrafkan kiggede op med målløs mine.

»Hvorfor skulle vi så have al den diskussion? Hvorfor fik jeg ikke fra begyndelsen lov til at gøre, som jeg ville,« spurgte hun og pakkede kort efter sine ting.

»Jeg har besluttet mig, værket skal ned.«