Bag om Kattegat-forbindelsen

En ny regeringsrapport om Danmarks massive trafikproblemer sløjfer alle planer om en Kattegatbro mellem Sjælland og Jylland. Det kan blive begyndelsen på et nyt økonomisk eventyr for Mols-Linien.

Artiklens øverste billede
Klik på grafikken for at se en stor udgave.

Den tidligere mesterbokser Hans Henrik Palm og en række andre ejendomsmagnater havde sandsynligvis mange millioner grunde til at smile, da regeringens infrastrukturkommission i torsdags fremlagde sine længe ventede forslag til løsninger på landets massive trafikproblemer frem til 2030.

Kommissionens forslag kan ende med jackpot til Palm og co. De ejer nemlig det flydende guldæg, der udgør Mols-Linien.

Drømmene om en 100 mia. kr. dyr bro over Kattegat mellem Sjælland og Jylland via Samsø brast definitivt den torsdag eftermiddag, da kommissionen åbnede sine forslag.

Til især mange jyske politikeres store fortrydelse blev broplanerne i bedste fald skubbet sandsynligvis 40-50 år ud i fremtiden.

»Vi er ikke sat i verden for at falde på halen for flotte projekter, men for at løse trafikale problemer,« fastslog kommissionens formand, Birgit Aagaard-Svendsen.

Dermed mente hun, at en bro over Kattegat vil koste samfundet så mange penge, at der næppe vil være råd til at løse de store trafikproblemer andre steder i landet.

Den flydende bro

Mols-Liniens eksklusive ejerkreds havde allerede da for længst lugtet, hvor det bar hen.

Når nu der sandsynligvis ikke de næste mange år kommer en fast bro, vil en flydende bro være løsningen på trafikforskernes bønner.

Og her står linjen til tjeneste til glæde for samfundet. Og ikke mindst aktionærerne.

Linjens adm. direktør Preben Wolff har allerede med et overbevisende powerpoint-show for en række udvalgte folketingspolitikere tegnet og fortalt om rederiets fremtidsvisioner på Kattegat.

Og argumenterne synes overbevisende.

Bare en 5 pct.'s forrentning af en bro til 100 mia. kr. vil - ifølge Preben Wolff - betyde, at det vil koste 1.200-1.400 kr. at køre over broen. Vel at mærke baseret på de 4,3 mio. biler, der i dag kører mellem Øst- og Vestdanmark.

Alternativet vil - ifølge rederiet - være en udbygning af vejnettet bl.a. op til Odden for ”bare” to mia. kr.

Dertil kommer den igangværende udbygning af vejnettet på Århus Havn.

Og hvis ellers politikerne vil, kan det alt sammen være en realitet i løbet af fem-seks år, anslår Mols-Linien, der på »rederiets og samfundets vegne« glæder sig over kommissionens afvisning.

10 mio. biler

Ifølge rederiets købmandsregning skal trafikmængden mellem øst og vest op på mindst 10 mio. biler om året for at kunne forrente en bro med en afgift på 600-700 kr. for at køre over.

Og så stor en trafikintensitet vil der først være om 60-80 år.

Linjens tilbud til politikerne lyder nu på 20 minutters drift.

Tre nye superfærger med plads til hver 300 biler til 450-500 mio.kr. stykket vil kunne fragte to mio. biler om året.

Ni færger vil med 20-minutters drift kunne flytte seks til syv mio. biler årligt - langt mere, end der er behov for i dag.

Og med nye miljørigtige motorer vil færgerne producere langt mindre CO -2 , end hvis det samme antal biler selv kørte via Storebæltsbroen.

Og det vel at mærke med samme hastighed som i dag, 45 knob - godt 80 km/t. - over det vilde våger.



175.000 færgeafgange



Ifølge Mols-Linien vil det forventede energiforbrug ved bygning af en Kattegatbro svare til forbruget ved 175.000 hurtigfærgeafgange.

Det er otte års færgedrift med 30-minutters drift.

Hvis der årligt færges 600.000 lastbiler og fire mio. personbiler, vil det betyde ikke færre end 920 mio. km. mindre slid på de danske veje årligt.

Også spørgsmålet om, hvem der eventuelt skal bygge de ny superfærger, er indgået i Mols-Liniens omfattende hjemmearbejde.

Selv om to af de nuværende hurtigfærger er danskbyggede, vil ordrerne sandsynligvis gå til udlandet.

Danyacht-værftet er nemlig nedlagt, og Lindøværftet anses ikke for at have ekspertise nok til at bygge så specielle aluminiumsskibe.

Derfor kan Finyacht i Finland komme på tale. Eller også kan ordrerne gå til Incat-værftet i Hobart på Tasmanien, ligesom en række asiatiske værfter og engelske Injet indgår i overvejelserne.

Flere medarbejdere

Hvis rederiet udbygges til at omfatte ni hurtigfærger, vil antallet af ansatte skulle forøges fra 500 i dag til godt 600.

Selv om Mols-Linien således kan stå over for massive investeringer i nye skibe på op til fire til fem mia.kr., øjner både nuværende og fremtidige investorer særdeles lukrative forretninger på langt sigt.

Det gælder ikke mindst det Bahama-baserede danskejede rederi Clipper Group, der i november sikrede sig 30 pct. af aktierne i rederiet til en favørpris på 511 mio. kr.

Rederiet ser store potentialer i Kattegat-ruten og har derfor indstillet sin danske direktør Jan Meinertz med stor ekspertise i færgetrafik til at blive nyt medlem af bestyrelsen.

Men om han vil blive accepteret af de øvrige ejere er endnu uvist. Det vil nemlig sandsynligvis være Clipper, der for alvor vil lægge pres på de øvrige aktionærer, for at få skudt de nødvendige milliarder ind i Mols-Linien.

Og de andre aktionærer er i forvejen særdeles aktive deltagere på et ejendomsmarked, der nu for alvor har mistet pusten.

Udover mesterbokseren Hans Henrik Palm er det pengemændene Henrik Ørbekker, Carsten Berger og Olav Damkiær-Classen.

Stort afkast

Gennemføres de store udbygningsplaner, kommer aktionærerne formentlig til at se langt efter de lukrative afkast, som de har scoret på ruten de senere år. Sidste år kunne de f.eks. juble over afkast på mere end 90 pct.

De helt store afkast til aktionærerne kommer først ad åre i takt med forrentningen af de nye skibe.

Det stående spørgsmål er dog, hvor meget købene vil kunne tynge Mols-Liniens økonomi. Likviditeten i de nuværende skibe anses for så god, at de formentlig vil kunne belånes med 800-900 mio. kr.

Spørgsmålet er derfor, om det kapitalstærke Clipper vil lade sig nøje med en ejerandel på 30.

Og om nogle af de andre aktionærer vil foretrække at lade andre mere søfartskyndige stå til søs for i stedet at indkassere gode kursgevinster nu og her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.