Fortsæt til indhold
Aarhus

Kvinde stukket ned af eks-kæreste

En glad nytårsaften blev brat afbrudt for en 27-årig århusiansk kvinde, da hendes eks-kæreste kom farende ud af det blå med en kniv.

Ritzau

Kvinden var ifølge politiet til nytårsfest med sin nye kæreste, da den tidligere kæreste dukkede op og stak hende flere gange på kroppen og snittede hende i ansigtet.

- Hun var en overgang i livsfare, men det lykkedes heldigvis at redde hende, siger vagtchef Per Vennekov ved Østjyllands Politi.

Politiet anholdt kort efter den 40-årige eks-kæreste, der skal starte det nye år i et grundlovsforhør, hvor han vil blive sigtet for drabsforsøg og krævet varetægtsfængslet.