Ælle-bælle-bolle-bogen er lagt væk
Tanken om at blive beskyldt for misbrug af børn er så grim, at de mandlige pædagoger i Vuggestuen Tjele Allé undgår at være alene med børnene. Den mandlige souschef maner til besindighed og advarer mod at se alle mandlige ansatte i institutioner som mulige sexforbrydere.
To sager om misbrug af institutionsbørn i Gladsaxe har ændret hverdagen for kommunens mandlige pædagoger og pædagog-medhjælpere.
Henrik Boman på 30 år, der er souschef i Vuggestuen Tjele Allé i Gladsaxe Kommune, opfordrer især sine to mandlige medarbejdere til at tage visse forholdsregler i deres daglige omgang med børnene.
Efter Vadstrupgård-sagen, hvor en pædagogmedhjælper er idømt tre et halvt års fængsel for at have misbrugt tyve institutionsbørn, har Henrik Boman selv ændret adfærd for at beskytte sig mod mistanker om misbrug.
»Jeg sørger altid for, at døren er åben, når jeg skifter ble på børnene. Og i dag kunne jeg ikke drømme om at tage et eller flere børn med ned i kælderen for at hente legetøj og materialer,« siger Henrik Boman, der blev ansat som souschef for halvandet år siden. Socialpædagoguddannelsen afsluttede han i 1994.
Blandt de øvrige forholdsregler, han har pålagt sig selv og sine kolleger, er ikke per automatik at besvare alle spørgsmål om seksualitet.
»I dag kunne jeg heller ikke drømme om at sidde bag en lukket dør og læse Ælle-bælle-bolle-bogen sammen med nogle af børnene,« siger Henrik Boman.
Alle giver kindkys
På trods af forholdsreglerne maner Henrik Boman dog til besindighed.
»Selv om der nu er to sager i Gladsaxe Kommune - én, hvor en mandlig pædagogmedhjælper er dømt, og én, hvor en mandlig pædagogmedhjælper er mistænkt for misbrug - så gør det jo ikke alle mænd til sexforbrydere,« siger Henrik Boman.
I Vuggestuen Tjele Allé tager alle 10 ansatte stadig børn på skødet, knuser dem og giver dem kys på kinden.
»Hvis ikke vi må det, kan vi ikke passe vores job og give børnene tryghed, og så bliver vores arbejde kramp-agtigt. Både vi og forældrene skal huske, at personalet i institutionerne er der for at tilbyde børnene en tryg, harmonisk og pædagogisk hverdag, så forældrene med ro i sindet kan gå på arbejde efter at have overladt deres børn i vores varetægt,« siger socialpædagogen.
Som far til en datter på to et halvt og en søn på fem måneder forstår Henrik Boman godt forældrenes naturlige angst for, at der skal ske deres børn noget på institutionen efter at have hørt om Vadstrupgård-sagen. Han kan heller ikke lade være med at spekulere på, om forældrene tænker på ham som en mulig pædofil.
Rystet over ny sag
»Egentlig er det noget møg, at det kun er mænd, mistanken falder på. Kvinder kan jo også være krænkere,« siger Henrik Boman.
Da han sammen med kommunens øvrige institutionsledere i onsdags blev informeret om endnu en sex-sag ud over Vadstrup-gård-sagen i Gladsaxe Kommune, gik der et gib igennem ham og de øvrige tilstedeværende.
»Min første tanke var ÒÅh, nej! Hvorfor skal sådan en sag lige ramme vores kommune endnu en gangÓ,« husker Henrik Boman.
Han roser kommunen for at have informeret ham og de øvrige institutionsledere om udviklingen i Vadstrup-gård-sagen og om den nye sag på en sober måde i forbindelse med månedlige ledermøder på rådhuset.
»Jeg bifalder også initiativet til en temadag for mænd og ikke mindst medhjælpere, der ikke har den pædagogiske uddannelse som vi andre. Som mandlig ansat på en institution i Gladsaxe har vi brug for klare retningslinjer, så vi ikke behøver at gå på arbejde med hænderne bundet på ryggen,« siger Henrik Boman.