Barber i byens ældste salon

Egentlig skulle Svend Lønborg have været møbelsnedker, men en smadret kno satte en stopper for de planer, allerede mens han var i lære.

Og ved et tilfælde hørte Svend Lønborgs far, at den lokale frisør i Roskilde manglede en elev.

Det var i begyndelsen af 1950Õerne, og siden har han levet af at klippe og barbere mænd.

Og ifølge ham selv uden at komme til at skære i kunderne:

»Ja, altså bortset fra den første gang, jeg overhovedet skulle barbere en mand. Jeg var lige begyndt som elev, og alle de andre i butikken var optaget, og så sagde mester, at ham kunne jeg få lov til at barbere. Jeg havde aldrig prøvet det før, og så kom jeg til at skære ham, så det begyndte at bløde ret meget. Så aftalte vi, at han kom hver morgen - så kunne jeg øve mig i at barbere, og han kunne få sin barbering gratis. Og sådan lærte jeg at barbere,« siger Svend Lønborg.

Han blev udlært i salonen i Roskilde tilbage i 1954.

Fem år senere kom han til butikken i Larsbjørnsstræde, som han blev ejer af i 1971.

»Dengang var det jo et helt andet sted. Det var dengang, hvor luderne sad i vinduerne og holdt udkig efter kunderne - og der var en grund til, at man kaldte området ÒPisserendenÓ.

Dengang var der mange af kvarterets beboere, der enten dagligt eller et par gange om ugen lagde vejen forbi salonen for at blive barberet - og Svend Lønborg brugte da også udtrykket ÒbarberÓ om sig selv:

»Det var alle mulige slags mennesker, der kom her. Både studerende, sagførere og helt almindelige arbejdere.«

I løbet af de 40 år, Svend Lyngborg har arbejdet i Larsbjørnsstræde, er der sket meget.

Nye tider

Både med kvarteret og med erhvervet.

»I dag kan der godt gå flere måneder imellem, der komme nogen herind bare for at blive barberet. Førhen kom der utroligt mange, men i dag er det jo bare en luksus, man tillader sig, hvis man vil forkæle sig selv. For i dag er barberskraberne så gode, at man kan blive lige så godt barberet derhjemme, hvis man giver sig god tid til det,« konstaterer Svend Lønborg.

»I dag har jeg ikke nogen faste kunder, der kommer ind for at blive barberet. Det er mere noget med, at folk lige skal prøve, hvordan det føles at blive barberet af en anden. Jeg har haft polterabender herinde, hvor vennerne har besluttet sig for, at den kommende gom skal af med sit skæg,« siger Svend Lønborg, der formentlig er en af de sidste aktive frisører og barberer, der har aflagt svendeprøve i barbering.

Og han værner da også om nogle af de gamle traditioner, han er oplært med.

Gillette og Wilkinson ville være langt fattigere, hvis flere gjorde som Svend Lønborg, der selv blander sin barberskum - eller rettere -sæbe.

Efterhånden som årene er gået, er det blevet sværere og sværere at fremskaffe de rigtige ingredienser til sæben, der masseres ind i huden for at blødgøre skægstubbene, inden han med sin gammeldags barberkniv går i gang med at fjerne dem.

Barberkosten, der af nogle i dag bruges til at fordele barberskummet i ansigtet, bruger Svend Lyngborg kun til at røre sæben sammen med:

»Den skal jo masseres ind, og det kan man ikke gøre med en kost. Jeg ved godt, at mange gør det i dag, men førhen masserede man det ind. Og det bliver jeg ved med,« siger Svend Lønborg.

Museumsbutik

Frisør- og barbersalonen ligner mest af alt en blanding mellem en butik og et frisørmuseum.

Barberstolene er af den gamle, tunge slags i rødt læder, og rundt omkring på væggene hænger der billeder fra kvarteret fra århundredets begyndelse, hvor den 140 år gamle forretning også kan ses.

På et af billederne ses en lille, lyshåret dreng uden for butikken. I dag har han næsten tabt alt hår på hovedet og er for længst flyttet til Amager. Men i 74 år er han blevet klippet i Larsbjørnsstræde 13.

Foruden billederne hænger der også gammelt barbergrej og krøllejern fra den tid, hvor de blev varmet op over en flamme, inden man gik i gang med at lave krøller.

»Jeg er vel sådan lidt nostalgisk,« siger Svend Lønborg.

»Jeg kan godt lide, at der er nogle ting rundt omkring mig, der viser, hvordan det har været engang.«

Visse ting har dog ikke forandret sig så meget som andre i tidens løb.

Også da Svend Lønborg begyndte som frisør, antog mange, at mandlige frisører pr. definition havde løse håndled:

»Og dengang lå der et bøsseværtshus lige over for forretningen, så det skete da nogle gange, at der kom folk herind, og måske forsøgte på noget. Men så fik de altså at vide, at jeg både var gift og havde børn. Så det udelukkede, at jeg var til mænd.«

Nedgangstider

I butikkens storhedstid var der i en periode seks ansatte. I dag er ejeren den eneste, der tjener sine penge på stedet.

Og med sine 62 år er Svend Lønborg da også begyndt at tænke på at skille sig af med butikken.

»Eller rettere: Min kone kunne godt tænke sig, at jeg stoppede nu, men det er jeg ikke helt indstillet på. Måske om tre-fire år, men heller ikke før.«

Svend Lønborg har dog nærmest på forhånd opgivet tanken om, at stedet vil blive drevet videre som frisørsalon:

»Stedet er for lille til, at man kan åbne en moderne salon, og det der med at ansætte en, der kan overtage det efter mig og drive det videre alene, det tror jeg ikke på. Jeg har været alene herinde så længe efterhånden, at det ville være svært for mig at vænne mig til, hvis der skulle være en til herinde. Vedkommende skulle jo også gerne have penge for at være her, og de kan kun komme et sted fra - og så mange penge er der altså heller ikke i det.«

BAG NAVNET

Navn Svend Lønborg

Alder 62

Uddannelse Frisør og barber

Beskæftigelse Frisør

Hobby Amatørornitolog

Hvorfor blev du barber?

Ved et tilfælde. Fordi jeg smadrede en kno, da jeg var i lære som møbelsnedker

Har du nogensinde skåret en kunde med barberkniven?

Ikke siden den første kunde, jeg overhovedet skulle forsøge at barbere

Har folk flere fordomme over for frisører end over for barberer?

Det ved jeg ikke. Jeg kalder mig selv frisør, og jeg ved da godt, at nogle mennesker har fordomme