Satellit fra Århus i rummet i 2003

Aarhus Universitet skal bygge en ny dansk satellit, der skal i rummet om tre år. I går blev modellen præsenteret på Steno Museet.

Århus er på vej ind i rumalderen. To forskere fra Aarhus Universitet skal i løbet af de næste tre år være de ledende kræfter bag den første århusianske satellit, der skydes ud i rummet i 2003.

Rømer-satellitten minder mest af alt rent størrelsesmæssigt om en vaskemaskine. Den vejer 120 kilo.

I går blev modellen præsenteret på Steno Museet ved Aarhus Universitet. For knap en måned siden fik Steno Museet til opgave at bygge en vellignende model af den satellit, der om tre år skal sendes 42.000 kilometer ud i rummet.

Satelliten er en del af et internationalt projekt, men det er professor Jørgen Christensen-Dalsgård og teknisk leder Hans Kjeldsen fra Institut for fysik og astronomi ved Aarhus Universitet, der skal lede arbejdet og samle trådene i det ambitiøse projekt.

Stjernes opbygning

Formålet med satellitten er at studere stjernernes opbygning og overflader. Og det skal ske med hjælp fra et kraftigt teleskop på Rømer satellitten, som er opkaldt efter Århus' berømte bysbarn Ole Rømer.

Satellittens vigtigste del er teleskopet, og det er netop den del, der skal måle stjernesvingninger og søge efter såkaldte gammaglimt, der opstår, når stjerner eksploderer.

Vores planet er ikke længere tilstrækkeligt at stå på, når stjernene og gammaglimt skal studeres nøje.

»Selv ikke de stærkeste teleskoper i USA og Sydamerika kan give os den samme viden om stjernerne, som Rømer satellitten kommer til at give os,« siger projektets tekniske chef Hans Kjeldsen.

Stjernerne blinker

Når man står og ser på nattehimlen, så blinker de fleste stjerner smukt. Men rent faktisk blinker de ikke.

»Det svarer til, at man står under vandet og kigger op på en klar genstand. Vandets bølger gør, at genstanden blinker. Og jordens atmosfære fungerer på samme måde, når vi kigger på stjerner. Atmosfæren forvrænger stjernene, og derfor virker det, som om de blinker,« siger Hans Kjeldsen.

Rømer satellitten skal hele 42.000 kilometer ud i rummet, og det er der en god grund til.

»Hvis vi skal studere stjernerne så optimalt som muligt skal vi studere så mange forskellige stjerner som muligt.

Hvis man vil give sig til at studere pattedyr er det jo heller ikke nok blot at studere små mus. Det siger jo intet om elefanten,« forklarer professor Jørgen Christensen-Dalsgård.

Modellen af Rømer-satellitten skal i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2000 køre med i en festivalbus, hvor interesserede kan få modellen at se. Bussen starter sin færd rundt i landet på fredag den 22. september og standser i Århus fredag den 29. september.

murad.ahmed@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.