JP-baggrund: Århus Stiftstidende - den gamle store avis

Århus Stiftstidende, der nu - fraset 10 procent - bliver københavnsk ejet under Det Berlingske Hus' vinger, var de første årtier efter Anden Verdenskrigs afslutning 1945 et af provinsens mest respekterede dagblade.

Under en dygtig ledelse, ikke mindst chefredaktør Helge Jensen i årene 1950-77, var "Stiften", som den i mange år er blevet kaldt i Århus, en avis, mange journalister ønskede at blive ansat på.

Den gik økonomisk godt og kunne forgylde sine flere og flere medarbejdere med gode lønninger og arbejdsvilkår. I begyndelsen af 1970'erne var "Stiftens" redaktion større end noget andet dansk dagblads, og i 1978 toppede Århus-avisen oplagsmæssigt med 74.000 på hverdage og 98.000 om søndagen.

Tallene for år 2000 illustrerer på barsk vis den senere negative udvikling, specielt siden Stiftstidende fusionerede med Randers Amtsavis i 1998. Denne operation gav mere end 20.000 ekstra daglige læsere, samtidig med, at Stiftstidende forlod sin traditionelle position som eftermiddagsavis og blev morgenavis:

De netop opgjorte oplagstal for 1. halvår 2000 er 71.454 på hverdage og 82.941 på søndage. Men heri er altså inkluderet Randers-delen af oplaget. Augustoplaget for i år, det senest opgjorte, var 65.687 på hverdage og 76.687 om søndagen.

207 år på bagen

Avisen, der indtil 1989 hed Aarhuus Stiftstidende, kan se tilbage på næsten 207 års eksistens som selvstændig avis, idet 3. januar 1794 var første udgivelsesdag for et beskedent organ under den besværlige titel Aarhuus Stifts Adresse Contoirs Tidender.

Det blev siden til Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) priviligerede Aarhuus Stifts-Tidende.

Det forenkledes i 1871 til Aarhuus Stifts-Tidende, og samme år indledte avisen i Kannikegade - bl.a. i konkurrence med Jyllands-Posten, der begyndte at udkomme netop dette år - sin kurs mod tinderne, positionen som den største Århus-avis.

Dette lykkedes, og undervejs måtte den ene konkurrerende avis efter den anden bukke under. Mindst ni dagblade har eksisteret i byen, men Stiftstidende besejrede det ene efter det andet.

I første omgang måtte bl.a. Jyllands-Posten trække sig tilbage fra slaget - JP havde ellers i ni år til 1890 forsøgt sig med et dagligt Århus-tillæg (på to sider.), men strakte våben og koncentrerede sig om at blive landsdels- og siden landsavis.

Tilbage var især to konkurrenter: Venstre-avisen Aarhus Amtstidende, der stod stærkt i omegnen af Århus, og Demokraten, Socialdemokratiets organ, som byens arbejdere holdt.

Den første tog Aarhuus Stiftstidende konkurrencen op med ved at oprette lokalredaktioner, og Demokraten blev besejret af den konservative (og i en periode indremissionske) Stiftstidende ved simpelthen at producere en første klasses Århus-avis. Den blev - ikke mindst under den forhenværende radikale militærnægter Helge Jensen - mindre og mindre konservativ og i tilsvarende højere grad byens avis.

Men dynamikken svandt ind, ikke mindst da Demokraten som sidste konkurrent gik ind i 1974. Betegnende nok voksede "Stiften" ikke, selv om den var alene på markedet.

I 1989 flyttede avisen væk fra sin naturlige placering i byens centrum, og avisens layout blev kraftigt ændret i amerikansk stil - til sorg/ærgrelse for navnlig ældre læsere. Ni år efter kom eksperimentet med morgenavisen.

Denne er fra starten blevet tæt mandsopdækket af Jyllands-Posten gennem JP-Østjylland, der startede i 1995 med to udgaver om ugen for så fra foråret 1998 som JP Århus at blive et dagblad for Århus og omegn som indstik i Jyllands-Posten.

Samtidig gled Stiftstidende væk fra at være en rent Århus-ejet virksomhed. Foruden Det Berlingske Hus indtrådte A/S Søndagavisen som medejer, bl.a af avisens rotationspresse.