Når musik bliver magisk

husets store sal. Det bliver en enestående mulighed for at lægge øren til noget af det mest magiske musik fra 70'ernes England, hvor en del af beatmusikken med ét lod sig påvirke stærkt af den klassiske musik.

Historien om The Electric Light Orchestra begynder med historien om The Move.

Men historien om The Electric Light Orchestra - blandt tilbedere kaldet ELO - er på samme tid beretningen om, hvordan en musikgruppes navn i dag ikke siger mere om, hvem der spiller i den, end en fodboldklubs navn gør det.

Derimod siger navnet i begge lejre måske noget om spillestilen.

Da beatmusikken var ung, var en beatgruppe identisk med de personer, der var i den. Som regel da. Den ene gang, Beatles spillede i Danmark, var Ringo Starr ikke med - men de kaldte sig dog stadig The Beatles.

Når pop-, og rock- og beatgrupperne i dag dukker op på spillestederne, skal man ikke regne for sikkert med hvem der spiller, men nok med hvad de spiller.

Koncert 28. oktober

Også sådan når ELO II lørdag 28. oktober dukker op i Musikhusets store koncertsal. For gruppens sang-katalog er identisk med et hit-katalog af dimensioner. Se her, næsten fire håndfulde hits fra gruppens medrivende og fortryllende musikverden, hvor den klassiske musiks lydunivers går hånd i hånd med begavet rockmusik, så resultatet måske bedst kan betegnes som magisk:

Striber af hits

"Turn To Stone", "Livin' Thing", "Telephone Line", "Xanadu", "Last Train To London" "Strange Magic", "Confusion", "Don't Bring Me Down", "Mr. Blue Sky", "Sweet Talking Woman", "I'm Alive", "Shine A Little Love", "All Over The World", "The Diary Of The Horace Wimp", "Showdown", ""Hold On Tight", "Wild West Hero" og "Rockarial".

Samtlige sikre hits er - sammen med mange andre numre - indeholdt på den dobbelt-CD, der netop nu er aktuel herhjemme: "The Very Best Of Electric Light Orchestra - The Danish Collection".

Men skulle vi så i øvrigt se at komme tilbage til The Move, hvor det alt sammen startede tilbage i 1965?

Det centrale navn i den gruppe var Roy Wood. Engelsk multiinstrumentalist, sanger og komponist. Roy Wood lavede en stribe hits til The Move - blandt disse "Flowers In The Rain", "I Can Hear The Grass Grow," "Fire Brigade" og "Blackberry Way".

Start i 60'ernes Århus

Sidst i 60'erne var The Move i Århus, hvor de optrådte i Jyllands-Postens gamle trykkerihal i Frederiksgade - dengang Boom Dancing Center.

I 1971 bestod The Move kun af Roy Wood, Jeff Lynne og Bev Bevan. Men de to førstnævnte var sangskrivere på kvalitetsmæssig højde med Lennon/McCartney.

Også sådan da de samme år lagde kræfterne i at danne The Electric Light Orchestra - som de længe havde gået med planer om.

Resultatet var opsigtsvækkende iørefaldende. Den stærke påvirkning fra klassisk musik og de anderledes sange fangede omgående et stort publikum. Men allerede her ved indgangen til det helt store gennembrud forlod Roy Wood ELO for at koncentrere sig om en solo-karriere.

Gruppen blev imidlertid med det samme reorganiseret af Jeff Lynne, der i de kommende år afslørede sig som en musikmager af verdensformat.

Skønt der hele tiden var mildt sagt gennemtræk blandt gruppens medlemmer, var ELO inden længe langt større i USA end i hjemlandet. Og hit fulgte på hit i form af de ovenfor nævnte numre.

I 1986 lukkede musikbutikken dog - kun for efter en pause på fire år atter at åbne scenedøren til hvad der nu blev kaldt The Electric Light Orchestra II.

Hovedmand var nu Mik Kaminski (violin), der havde været med i ELO fra 1973 til 1986. Med sig havde han Kelly Goucutt (vokal), der havde været med i ELO fra 1974 til 1983, og Luis Clark (keyboard), der i 1975-76 havde været musikalsk arrangør for ELO og fra 1981 var med i selve gruppen.

Tre nye med på scenen

Tre nye som er med på scenen i Musikhuset er Eric Troyer (keyboards og vokal). Han har været med ELO II siden starten.

Parthenon Huxley (guitar og vokal) har været med siden 1998.

Og endelig sidste år kom Pete Townshends søn - Gordon Townshend - med på trommer. Pete Towns-hend var som bekendt det dynamiske centrum i gruppen The Who.

Senest var ELO II i Århus 18. juni sidste år, hvor gruppen med stor succes spillede på Train.

Men én ting er et spillested, hvor de unge kan stå på et fladt dansegulv med hinanden i den ene hånd og en øl i den anden og ikke alt for fantastisk godt se hvad der foregår. Noget andet er at kunne byde dette verdensnavn velkommen i en dertil indrettet koncertsal.

Medrivende og stor lyd

The Electric Light Orchestra II er bærere af så stor og medrivende musik, at amerikanske anmeldere efter en turné derovre fastslog, at det praktisk taget ikke er til at høre forskel på part-two-udgaven og den oprindelige ELO-musik.

Hvis den vurdering holder, kan man roligt begynde at glæde sig.

poul.blak@jp.dk