Byen rundt
Megastjerne på visit"Save Tonight" var hans første store hit, men det bliver formentlig ikke det sidste. Svenske Eagle Eye Cherry
har solgt fire millioner plader verden over, og nu får århusianerne også mulighed for at opleve sangeren, der netop har udgivet sit album nummer to, "Living In The Present Future". Det sker på Train onsdag den 4. oktober klokken 20. JP
Småliderlige kvindemænd
Mænd i kvindetøj har normalt ikke den store appeal hos størstedelen af den danske befolkning. Men der er undtagelser. En af dem er kvartetten What's New Pussycat, som søndag aften klokken 20 optræder med deres dragshow på cafeen Under Masken i Bispegade. De tre unge fra skuespillerskolen - anført af Charlene Dubois - lover en "eksotisk, glamourøs og småliderlig aften". Og så er det ganske gratis. JP
Latterlig torsdag
Sebastian Dorset, Lasse Rimmer og Rune Klan huserer til daglig i København, hvor de blandt andet øver sig på gæsterne i Kul Caféen. Torsdag den 5. oktober har også århusianerne mulighed for at motionere lattermusklerne til et standup-comedyshow med de tre unge mænd, der plejer at levere varen. Om ikke andet kan man da se "giraffen" Lasse Rimmer, der er vært på TV2-programmet Jeopardy. JP
Gospel for de mindste
Alle børn fra 1. til 6. klasse har mulighed for at vise deres sangtalenter ud, når Sct. Pauls Kirke på Skt. Pauls Kirkeplads hver mandag klokken 15 arrangerer børnegospel. Alle interesserede kan møde op og prøve kræfter med den energiske sangart. JP