Tunge emner lægges på køl
Mens politikerne taler længe og med stor lyst om de lette emner, kniber det øjensynlig med lysten til at med beskæftige sig med de store problemer om infrastrukturen i Århus, skriver sekretariatschef Preben Juste.
DET ER INDLYSENDE, at de ønsker, vi måtte have til de folkevalgte i amtsrådet og i byrådet, må være såre beskedne i betragtning af de landvindinger, politikerne har været i stand til at kæmpe sig frem til.
Ønsker om at gøre det umulige muligt er for meget forlangt. Thi vi vælger politikerne - men i realiteten ønsker vi ikke, at der skal ændres på de områder, der kan få indflydelse på vores dagligdag. Næppe mere end højst 10 pct. af os - vælgerne - ønsker forandringer.
Dette må være en udfordring for de politikere, der kæmper under sloganet "Tid til forandring", mens de mere tilpassede typer går ind for, at man har et standpunkt, indtil man tager et nyt. Og det kan være forklaringen på, at Århus er blevet sat på stand by inden for de mere komplicerede infrastrukturområder som Marselistunnellen, landtransportcenteret og en ny international lufthavn.
Nu skal man jo som bekendt ikke gøre skarn uret, se nu bare kommunalpolitikernes helt enestående evner til ved enhver tænkelig lejlighed - ja, selv hvis man vækkede dem midt om natten, ville de springe op som en trold af en æske - at holde en tale om kulturens, kunstens, forskningens og uddannelsens betydning.
Det kunne være interessant, om talerne også indeholdte nogle elementer om sammenhængen mellem kulturen, uddannelsen, forskningen og erhvervsudviklingen i Århus.
Og om de krav, det stiller til Århus som landets næststørste bysamfund, hvis man ønsker at fastholde og udbygge denne status.
De faste emner
Indrømmet, der vil også lejlighedsvis falde et par ord om Fest-ugen, operahuset, events, omdannelse af godsarealerne ved Skovgårdsgade, SAS' betjening af Tirstrup, og om nødvendigheden af at der blev plads til et nyt bibliotek, et vandland, et fodboldstadion, bungy jumps og andre kulturelle bastioner på de bynære havnearealer mod at, "Dannebrog", krydstogtskibe, træskibe og flådefartøjer forhales til andre havne.
Nu er det ikke kun forringede oplevelser, folket bliver udsat for, når politikerne engagerer sig med hele deres sjæl.
Det rykkede virkeligt, da Århus vandt EM-guld i Arenaen, og AGF undgik sidstepladsen i ligaen, men kronen på værket var de nye 20 kroners mønter prydet med Rådhustårnet.
Alle har lykkeligt glemt, at var der noget, man var sur på i Århus, var det Arne Jacobsens ufuldendte rådhus med tårnets permanente "tillads".
Spørgsmålet, århusianerne bør stille sig, er, om den nye mønt er gangbar uden for sognegrænsen. Jeg er bekymret over den mistro, som københavnerne har mødt den nye mønt med.
Det var lige før, pølsemanden på Rådhuspladsen i København beskyldte mig for falskmøntneri.
Nægtede at give tilbage
Han nægtede at give tilbage på købet af en kradser uden sennep, med mindre jeg kunne vise gyldigt ID.
Det ville have hjulpet helt enormt, hvis Den Kgl. Mønt havde taget skridtet fuldt ud og godkendt Århus som landets hovedstad ved at lade den lokale dronnings kontrafej pryde mønten.
Plat eller krone kunne afløses af tårn eller Gade.
Kunststykket ville naturligvis bestå i at hindre, at oppositionen fik fat i mønterne.
Politikerne i Århus har taget andre og vægtige initiativer.
Tag nu forslaget om bompenge ved indkørsel til Århus, lavere fart for personbiler på indfaldsvejene og bilfrie dage. Et eller andet må dog være forbigået politikernes opmærksomhed. Hvor blev forslaget om lukning af byens parkeringshuse af?
Der er p-pladser nok i Horsens, Silkeborg, Skanderborg eller Randers. De ville give fred i Århus og indstille strømmen fra oplandet. Folk derfra kan handle lokalt og overlade vejene til mørkelagte cyklister og politiets fotovogne.
Et lysende eksempel ville også være, at politikerne kunne gå forrest og være med til at mørklægge City og lade den integrere i Den Gamle By. Hermed ville Århus være et skridt nærmere fusionen og netværkssamarbejdet med Hjerl Hede.
I vandets tegn
Året 2002 stod også i vandets tegn.
Først skulle man kæmpe mod gyllen, og siden kom duerne, der fra det kommunale vandtårn forrettede deres nødtørft i drikkevandet. Dette er en alvorlig advarsel til de folkevalgte navnlig i amtsrådet.
Der er ved flere lejligheder observeret dueekskrementer på markerne ved Hasselager, uden at amtsrådets politikere har grebet ind.
Vi må kræve, at de tager deres ansvar alvorligt. Lighed for loven. Derfor: Grib jeres bøsse og nedlæg de famøse duer over Hasselager - men ikke med blyhagl. Vær også på vagt over for mågeklatter og stæreflokke om foråret.
For politikere er det vigtigt at stå fast, selvom der er en risiko for, at man går i mod folkets vilje i trafiksikkerheden, økonomien og miljøet.
Har man en god sag, der emmer af romantik, egnsudviklingsstøtte til amtets udkantsområder og de gode gamle dage, betyder det ikke noget at nedlægge et par sygehuse. Hvis genstanden for politikernes kærlighed er Grenåbanen, og hvis man samtidig kan drille byrådet i Århus, billisterne på Grenåvej, beboerne ved Risskov, færgetrafikken til Mols-Linien på Århus havn og drømmen om en tættere og mere fredelig forbindelse mellem byen Århus og de bynære havnearealer langs Kystvejen, Havnegade og Europaplads.
Det må jo være udtryk for en demokratisk tankegang, at de få passagerer med Grenåbanen skal være med til at besværliggøre livet for de mange.
Andre kalder det abekastning mellem amt og kommune.
Konklusionen på disse betragtninger: Folket må kræve, at politikerne siger, hvad de går ind for. Men det skaber problemet om, hvem folket så skal stemme på. Og det kan jo nok blive et stort problem i Århus.