VRI-fodbold: Socialt med stænk af ambition

Vejlby Risskov Idrætsforening, VRI's fodboldafdeling oplever igen opgangstider, men en stadig stigende ungdomsafdeling vækker alligevel bekymring.

Mylderet ved Bellevuehallen i Risskov i Århus er ikke til at tage fejl af. Det vælter ind og ud med piger, drenge, mænd og kvinder i alle aldre på vej til og fra deres idrætsaktiviteter i Vejlby Risskov Idrætsforening, VRI. Her oser langt væk af liv og glade dage, socialt sammenhold, men også seriøsitet og sportslige ambitioner.

Trængslen er der ikke noget at sige til, hvis blikket rettes specifikt på fodboldafdelingen, der alene rummer ca. 20 ungdomshold, fem seniorhold og fire hold for "de gamle drenge". Kårene er trange for de omkring 650 medlemmer med bare to græsbaner og en grusbane, så kampbanen må tages i brug i den daglige træning.

Men i VRI gør det ikke noget at stuve lidt sammen, selv om klubben selvfølgelig gerne ser banearealet udvidet. For spiller man fodbold i VRI skal det være af lyst og fordi, man godt kan lide at komme i klubben.

For den pensionerede lærer, Bent Lundsby, er det ikke længere så attraktivt at lægge vejen forbi, fordi han ikke kender så mange mere. Meget rammende for VRI, for tilgangen sker oftest efter mund til mund-metoden, og derfor kender de fleste hinanden i forvejen.

Bent Lundsby stoppede som formand for VRI's fodboldafdeling i 1980 efter 20 års virke i formandsstolen, men først i 2002 sagde han definitivt farvel til bestyrelsesarbejdet, som han begyndte på helt tilbage i 1956. Efterhånden er der tyndet godt ud blandt de ledere og spillere, som Lundsby havde med at gøre. Men ånden fra den tidligere formand lever fortsat.

Organiseringen var vigtig for Bent Lundsby. Tingene skulle fungere, og så havde han den fordel, at han kendte en masse af medlemmerne fra Risskov Skole, hvor han var ansat i 42 år fra 1954-96.

Bedste placering

Som formand oplevede han VRI's hidtil bedste placering nogensinde med oprykning til Danmarksserien i 1969, takket være et stærkt kuld af ynglinge fra 1962, og det var lige ved og næsten i 1971, at klubbens førstehold fik divisionsstatus, men oprykningen til 3. division glippede i sidste øjeblik med nederlag til Skive. Tre år senere rykkede holdet ud af Danmarksserien og indledte et mindre deroute til serie 1.

Fra 1980-85 fristede klubbens bedste spillere atter en tilværelse i Jyllandsserien, hvor holdet også befinder sig i dag, endda helt i toppen efter forårets første syv kampe. Dermed er VRI tilbage i sportslig fokus efter en længerevarende nedtur, der midt i 90'erne sendte klubben lukt ned i serie 3.

I klubbens målsætning for ungdomsafdelingen hedder det bl.a., at ledere og trænere skal tilbyde fodbold på et seriøst plan og på alle niveauer, og samtidig forsøge at holde på og senere levere et stort antal kvalificerede spillere til klubbens seniorafdeling. Ønsket er nemlig et førstehold, der repræsenterer arbejdet i ungdomsafdelingen, som det står skrevet.

»Vi satsede hårdt på ungdomsafdelingen, og havde også held med det. Vi arbejdede udfra sociale intentioner og havde ikke så travlt med at dele børnene op i første, anden og tredjehold. Samtidig erkendte vi også, at det var begrænset, hvor langt vi kunne nå med førsteholdet. For mig var der mere prestige i en velfungerende ungdomsafdeling, hvor ligeværd var i højsædet, end et førstehold, der rangerede forholdsvis højt,« fortæller Bent Lundsby, der ikke er meget for de frynsegoder, der i dag tilbydes klubbens bedste spillere.

Ingen reklamer

»I 70'erne havde vi landets mest sparsommelige Danmarksseriehold. Der var ikke noget med reklamer på trøjerne. Det var jomfrueligt i mange år, og det passede mig fint,« tilføjer Bent Lundsby, der mener, at fodbolden i dag er alt for pengefikseret i modsætning til dengang, da det handlede om at sætte tæring efter næring.

»I dag er der langt flere midler til rådighed for førsteholdet, men betingelserne, dengang jeg var formand, generede mig ikke. Vi betalte selv for vores fritidsinteresser. Kontingentet var rimeligt højt, men det var også udelukkende det, vi levede af,« fortæller Bent Lundsby.

Eks-formanden, der selv i flere tilfælde hoppede ind som ungdomstræner fortrinsvis for ynglingeholdene, når der manglede én, har sin helt egen forklaring på den voldsomme søgning, der gennem årene har været til ungdomsafdelingen i VRI.

Grænser for ambitioner

»Forældrene har fået øjnene op, at man bliver nødt til at udvikle børnene motorisk,« forklarer Bent Lundsby, der stadig kommer sammen med nogle af ynglingespillerne fra årgangene 1944, 1959 og 1969.

»Det har jeg stor fornøjelse af, og jeg håber, at klubben fortsat vil prioritere ungdomsarbejdet højt og samtidig erkende, at der er grænser for, hvor vidt klubben kan nå på seniorplan,« fastslår han.

»Det er de unge, der driver værket, og kun beklageligt, at penge og frynsegoder i dag er betingelser for at få gode spillere hertil, men sådan er det, når nutidens unge er vant til at have mange penge mellem hænderne,« siger Bent Lundsby, der snart runder 72 år.

Sammen med Johnny Jensen er anfører Jakob med det kendte efternavn Ljungberg, spørg bare i Arsenal, de ældste på det eksisterende og succesfulde Jyllandsseriehold. Begge var de med til at vende skuden midt i 90'erne og frem til i dag under forskellige trænere.

Ned i serie 3

Et omfattende generationsskifte var hovedårsag til rutcheturen, der endte med et hold i serie 3.

Tom Søjberg, nuværende kvindetræner i Skovbakken, kom til og satte rent organisatorisk nogle ting i gang, som i dag føres videre i det nuværende seniorudvalg. Bl.a. tøjordningen var Søjbergs fortjeneste, men som træner udeblev den sportslige succes, og han blev fyret.

De tidligere spillere Uffe Haulrik og Christian Krogsgaard Madsen tog over, men først da Lars Kammer blev træner, gik det stærkt med to oprykninger på stribe til serie 1. Holdets nuværende træner Allan Frederiksen sørgede i 2002 for avancementet til Jyllandsserien, hvor det sidste år blev til en fornem 5. plads.

»Det er kommet lidt bag på os, at vi nu ligger i toppen, da forberedelserne var præget af megen usikkerhed. Til gengæld sluttede vi godt af sidste år, og det har givet blod på tanden. Vi skal også være klar over, at den gode start på sæsonen kan medføre nogle svære kampe. Vi er jaget vildt i kraft af 1. pladsen,« pointerer Allan Frederiksen.

Træneren bekræfter målsætningen om et førstehold, der repræsenterer arbejdet i ungdomsafdelingen. Det er også herfra råmaterialet på det nuværende jyllandsseriehold stammer.

»Halvdelen af truppen er VRI'ere. Det er gode boldspillere, og det er tydeligt, at klubben altid har prioriteret teknikken i spillet. Kendetegnende er også deres engagement. De er omstillingsparate, effektive og dygtige til at spille efter vejr- og baneforhold,« roser Allan Frederiksen, der til daglig er lærer på Rosenvangskolen i Viby.

En anelse bekymring

Som førsteholdstræner med succes kan han alligevel ikke lade være med at nære en vis bekymring for fremtiden. For en klub som VRI er det vigtigt at sikre kontinuiteten, mener han.

»Når jeg kigger ned gennem ungdomsrækkerne, er der et godt stykke vej, til vi har de næste førsteholdsspillere klar. Vi har ingen ynglinge og juniorer i mesterrækken, som er nødvendig for at udklække nye spillere til førsteholdet.

Derfor kan klubben generelt få et problem, når nogle af de ældre vælger at stoppe. For netop nu er det spillere fra de gamle mesterrækkehold fra årgangene 1980-83, der fylder godt op på første- og andetholdet,« påpeger Allan Frederiksen og vender tilbage til pladsproblemet.

»Med hensyn til medlemmer har klubben ramt det niveau, den er gearet til. Der er ikke mere at gøre med, og buen er nu så stram, at hvis der skulle ske en opprioritering af første- og andetholdet, ville det automatisk gå ud over nogle andre,« tilføjer han.

For meget hyggebold

Jyllandsserieholdets anfører Jakob Ljungberg, der siden seks års alderen har slået sine folder i VRI, deler trænerens bekymring.

»Med så stor en ungdomsafdeling burde det være muligt at fremavle egnede førsteholdsspillere i ny og næ, men der er gået lidt for meget hygge i træningen, og mange har andre interesser end fodbold.

Derudover er det et problem at skaffe trænere til ungdomsholdene, og selv om dem, der er, gør et stort stykke arbejde, er det ikke altid sikkert, at de er i stand til at udvikle spillerne,« fastslår Jakob Ljungberg, der i det daglige arbejder som jurist på Statsamtet Nordjylland i Aalborg.

Seriøs fodbold

Selv har han mange gange haft lyst til at skifte klub, men det usædvanlige kammeratskab og sammenhold kombineret med seriøs fodbold har hver gang fået ham på andre tanker.

»Ambitioner om at spille højere oppe i rækkerne har selvfølgelig været der, men i VRI er vi opfostret med begrænsninger, og det har vi lært at acceptere.

Det liv, vi har herude, findes ikke andre steder. Vi har det sjovt, men er også alvorlige, når vi skal, og det er min opfattelse, at klubben er god til at holde på spillerne, når først de er kommet,« siger 29-årige Jakob Ljungberg, der beretter om en tydelig rest fra Bent Lundsbys tid specielt hos de ældre spillere.

»Mange har et socialt ansvar for klubben. F.eks. går spillerne ind og dømmer en miniputkamp for at spare på dommerudgifterne, skaffer selv sponsorer til trøjerne og tager i det hele taget hånd om det, vi kan tage hånd om,« fortæller Jakob Ljungberg.

Per Vesterholm har været formand i VRI's fodboldafdeling i halvandet år, og med ham er linjen bevaret.

»Vi lægger meget vægt på, at VRI skal være en breddeklub, der fungerer godt socialt. Eliten skal selvfølgelig dyrkes, men det må aldrig gå ud over bredden,« siger formanden, der sammen med den øvrige bestyrelse har overvejet at lukke for tilgangen, men trods pladsmangel er klubben stadig indstillet på at holde aktiviteterne omkring Bellevuehallen.

»Vi har ingen ambitioner om at bide skeer med f.eks. Brabrand, og ønsker ikke at sætte en sund økonomi over styr i forhold til at komme op i rækkerne. Men vi vil gerne bevare et hold i jyllandsserien og skal også helst holde på de unge udfra de vilkår, vi nu en gang har,« erkender fodboldformand Per Vesterholm fra VRI, der har en omsætning på 750.000 kr. med indtægter primært fra kontingenter og aktivitetstilskud fra kommunen.

Socialt liv

I klubbens målsætning for ungdomsafdelingen anno 2004 står der skrevet under punkt tre: "Ledere, trænere, spillere og forældre skal prioritere det sociale liv højt - både på og uden for banen og i særdeleshed på tværs af hold inden for samme aldersgruppe. Herigennem ønsker klubben at blive en synlig og værdsat del af lokalsamfundet."

Bent Lundsbys tanker og ånd lever stadig i VRI.

jan.lacour@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen