Den lyserøde kat
På uforklarlig vis er Ernst Hornslet nået så langt som til sit 64. leveår. Ingen har kunnet bringe lyden fra hans banjo til ophør, og dog har han fundet tid til at få fire børn og stå brudgom flere gange.
Ernst Hornslet havde trukket sin cowboyhat ned i panden. Han luskede rundt på Bispetorv i Århus for at blive set og i håb om ikke at blive genkendt.
Han kunne have været den tuberkuløse Doc Holliday, der sammen med den legendariske sherif, Wyatt Earp, var klar til det store opgør med slynglerne i hestefolden i Tombstone. Det var han ikke. Han var og er " Røde Ernst fra Arosia" rustet til den 16. udgave af Aarhus International Jazzfestival.
På uforklarlig vis er han nået så langt som til sit 64. leveår, og han går stadig svanger med en masse ideer til ny lydteknik, koncerter og rejser til New Orleans. Han var fødselshjælper, da spillestedet på den kirkelige parkeringsplads blev rejst, og navnet gav sig selv:
Fodvarmeriet.
Veteranerne i byens traditionelle jazzmiljø synes alle at have deres rod i netop dét fortidens band: Aarhus Fodvarmere. Ernst har været med i alle mulige sammenhænge og ikke så få umulige. Ingen har kunnet bringe lyden fra hans banjo til ophør, og der har for ham alligevel været tid til at få fire børn og stå brudgom flere gange.
Kun 14 år var han, da han dannede det skiffle-band, der blev til fodvarmerne. Inspirationen var Louis Armstrong. Hvem ellers? Man flyttede sig, gjorde man. Ernst og co. levede fuldt og helt med, da New Orleans-musikken fik sin renæssance i det britiske lydbillede, hvor profilerne især blev trukket op af Chris Barber, Acker Bild og Humprey Lyttleton.
Alle hylder var for smalle
Ernst Hornslet blev uddannet til elektriker, elektronikmekaniker og socialpædagog, men ingen hylde var bred nok til ham. Den knaldrøde hårfarve er blegnet, og teinten har fået nuancer i pink variationer, men han er stadig en rastløs sjæl med øre for avantgardejazz, klassisk musik, lyden fra Kansas City, rhythm and blues og alt det andet.
Fra 1958 og 35 år frem boltrede han sig i det band, der har den bredeste popularitet i Århus, Arosia. Han blev det faste indslag blandt de skiftende spillemænd. Da han endelig forlod det, efterlod han sig samme slags tomrum, som da tjener "Mikkel" på Teater Bodega gik på pension.
Ved sin 60-års fødselsdag fik denne lyserøde kat i jazzens hyttefad etableret orkestret Sunbird Allstars, der utraditionelt spiller traditionel jazz. Med sig har han blandt andre en domorganist på hammond-orgel og en tandlæge på klarinet, medens Birgitte Laugesen, der er en af Danmarks mest ægte jazzsangerinder, synger dertil. De væltede teltet i aftes.
Arbejderkultur og historie
Fra Harlem Club i Aarhus Hallens Annex over Saratoga i Det Ny Casino til Trinbrædtet, Karavellen, Sct. Oluf og Bent J. har Ernst Hornslet trukket sit spor med negerslavernes foretrukne instrument. Manden er ikke desto mindre med sin vin og ølgod-identitet både århusiansk arbejderkultur og lokal musikhistorie.
Fravær af forstillelse
Varemærket er på godt og ondt et kompromisløst fravær af forstillelse. Man skal derfor ikke vente at se denne kulturarbejder som deltager i det løbende Århus-mesterskab i kindkys, der udkæmpes ved ferniseringer, receptioner og premierer i andre scenarier.
»Er du ude for at anmelde?« spurgte han mig i teltdøren og gik videre uden at høre svaret.
Ernst var for optaget af en sang om en gyngestol. Det var den, Louis Armstrong udødeliggjorde sammen med Jack Teagarden. En sang, der lod solen skinne på en regnvejrsdag.