Århus Kommune er Danmarks næststørste ejendomsejer
Århus Kommune ejer bygninger og grunde for 12 mia. kr. Men kun på papiret.
Atletion, ARos, Rådhuset og over 2.000 øvrige bygninger og grunde står noteret med Århus Kommune som ejer. I alt udgør kommunens ejendomsbesiddelser den nette sum af godt 12 mia. kr.
Det gør Århus Kommune til landets næststørste ejendomsejer - kun overgået af Københavns Kommune.
Ud fra de offentlige vurderinger er Atletion med en ejendomsværdi på 243 mio. kr. kommunens mest kostbare ejendom. Herefter kommer socialforvaltningens bygninger, Jægergården, i Værkmestergade med en vurdering på 223 mio. kr. og Aarhus Kunstmuseum ARoS til 184 mio. kr.Selv om kommunen ifølge økonomichef Hans Nikolaisen ejer ejendomme for omkring 10 mia. kr. og jord for to mia. kr., kan kommunen ikke umiddelbart forbedre sit budget ved at sælge ud af sine besiddelser.
»Hovedparten af kommunens ejendomme er skoler, institutioner, ældrecentre samt en række administrationsbygninger, som ikke umiddelbart kan sælges, hvis det indebærer en forpligtelsen til at drive det videre. Så med enkelte undtagelser her og der eksisterer formuen kun på papiret og kan ikke realiseres,« siger Hans Nikolaisen.
Mangler jord
Trods ejerskabet af jord for to mia. kroner står Århus Kommune i den situation, at den mangler jord, som kan byggemodnes.
»Skove og parker udgør en pæn del af kommunens ubebyggede areal. Det absurde er, at vi mangler jord og skal opkøbe jord med henblik på byens fremtidige udvikling. Derfor vil penge fra et eventuelt salg af jord være øremærket til opkøb af anden jord til fremtidige byggemuligheder,« oplyser økonomichefen.
Århus Kommune gennemgår dog af og til sine besiddelser for at finde ud, hvilke områder som ikke længere indgår i byens udviklingsplaner. Således er der flere gange lavet lister over byejendomme, landbrugsejendomme og landbrugsarealer.
Poul B. Skou er da heller i tvivl om, at der skal luges ud i besiddelser, som ikke bliver brugt.
Skal intet eje
»Vi skal intet eje, vi ikke har brug for. Planlægningsgrundlaget har ændret sig siden 1970'erne, og der har vi forsøgt at luge ud. Der er oplagt områder, hvor jeg mener, vi burde sælge mere,« siger rådmanden, der gerne ser mere salg af landbrugsarealer.
»Hvis arealerne ikke indgår som perspektivarealer, kommer de ikke i anvendelse de næste 20 år, og så ser jeg det ikke som kommunens formål at eje dem,« konstaterer han.
Konstant aktiv
Ifølge Niels Brøchner (V), formand for teknisk udvalg, skal kommunen hele tiden være parat til at sælge fra.
»Vi skal konstant overveje, om der er noget, vi ikke behøver eje. Kommunen ejer blandt andet flere kroer og campingpladser, og med mindre, der er særlige forhold som for eksempel fredning, som spiller ind, så bør det sælges fra. Det er ikke kommunens opgave at eje noget, som lejes ud til private,« siger Niels Brøchner.
Professor i offentlig forvaltning, Jens Blom-Hansen, Aarhus Universitet, mener, at selv om mange kommunale bygninger vil være svære at sælge, så vil enkelte ejendomme kunne sælges til endog særdeles favorable priser.
»Kommunen ejer attraktive og centralt beliggende ejendomme - hvoraf en del er administrationsbygninger - og kommunen ville uden tvivl kunne sælge med et stort overskud, selv om det indebar, at noget administration skulle flyttes til en ny adresse. Det har Københavns Kommune gjort i stor stil, men det er i sidste ende en politisk afgørelse, om man vil tage det skridt,« siger Jens Blom-Hansen.
Han understreger dog, at kommunens ejendomsbesiddelser er svære at værdisætte, og derfor er 12 mia. kr. heller ikke nødvendigvis det rigtige tal.
»Det skal tages med forbehold, for det bygger på den offentlige vurdering, men da offentlige bygninger sjældent handles, så kender ingen den reelle markedsværdi. Den kunne teoretisk set være meget højere, men også mindre,« siger professoren.