Alvor bag belgisk nøgendans i olivenolie
Det lyder temmelig sexet med en nøgen, kvindelig danser indsmurt i skinnende olivenolie, men olien har i dette tilfælde en langt dybere, åndelig klangbund, understreger den belgiske koreograf Jan Fabre.
Teknikerne hos Gran - teater for dans har gjort et gevaldigt indhug i engroslageret Metros beholdning af ekstra jomfru olivenolie til en noget usædvanlig danseforestilling af den belgiske koreograf Jan Fabre.
Jan Fabre, der nød en vis bevågenhed under sidste års festuge, fordi han lod en mandlig danser urinere live på scenen i forestillingen "History of Tears" i Musikhuset, understreger, at det ikke kun er for tilgængelighedens eller provokationens skyld, at den nøgne, kvindelige danser i hans nye forestilling optræder i et vandfald af olivenolie. Der ligger nogle helt andre og mere dybereliggende refleksioner og referencer bag den glinsende iscenesættelse.
Mytologisk
»Jeg vælger ikke bare at bruge det, fordi det er skinnende, sexet og glider godt, når man danser i det,« forsikrer han. Forklaringen skal til nærmere findes i hans undersøgelse af materialers betydning, og i den forstand har olivenolien både en sundhedsvidenskabelig og en mytologisk betydning.
Titlen "Quando L'umo Principale É Una Donna" kan oversættes til "når den oprindelige mand er en kvinde". Hovedkarakteren, der varetages af koreanske Sung-im Her, danser under en himmel af olivenolie-flasker, der drypper, rinder og plasker deres indhold nedover hende samtidig med, at hun forsøger at foretage et abstrakt spring tilbage til noget mere oprindeligt; til urtidens matriarkalske samfund.
»I forestillingen går hun igennem forskellige situationer for at blive...ikke en anden, men noget andet. Og hun kroner sig selv med en krans af olivenkviste, som er et urgammelt symbol på det matriarkalske samfund. Olien fra oliventræet bliver ofte opfattet som jordens blod, og det bruges til at balsamere konger. I "Quando L'uomo Principale É Una Donna" balsamerer danseren sig selv for at blive genfødt som noget andet,« forklarer Jan Fabre.
Forestillingen er i øvrigt inspireret af den franske billedkunstner Yves Klein (1928-62), der benyttede nøgne, kvindelige modeller dyppet i blå maling som pensel, når han skabte sine såkaldte koreograferede malerier.
Samme Yves Klein er også den indirekte inspirationskilde til musikken i forestillingen. Hans kunstfotografi "Leap into the Void" inspirerede den italienske sanger Domenico Modugno til sangen "Nel Blu Dipinto di Blu", der er verdenskendt under titlen "Volare (oh-oh)" og vandt en tredjeplads i Melodi Grand Prix i 1958.
Dødens engel
Ud over nøgendansen i olivenolie vil Jan Fabre præsentere forestillingen "Angel of Death", der er blevet til på opfordring fra danser, koreograf og instruktør William Forsythe, der har stået i spidsen for Frankfurt Ballet siden 1984. Hans livsværk tæller værker til både New York City Ballet, Ballett der Deutschen Staatsoper og Den Kongelige Ballet.
»Han spurgte, om jeg ville skrive en forestilling til ham. Vi prøvede også at øve den med ham live på scenen, men han blev ved med at glemme teksten,« afslører Jan Fabre, der i stedet har foretaget en filmisk iscenesættelse af Forsythe, der vises på nogle store videoskærme.
En firkant
Disse skærme danner en firkant, hvori den kroatiske, kvindelige danser Ivona Jozic optræder.
"Angel of Death" er inspireret af den amerikanske popkunstner Andy Warhol og handler om at vise sig frem og overleve på den offentlige scene samtidig med, at man længes mod at forsvinde og finde ro til at skabe og være alene.
Begge forestillinger vises på Gran - teater for dans fra 26. til 28. april. "Angel of Death" spiller kl.19.00 og "Quando L'umo Principale É Una Donna" kl.20.30.