Fortsæt til indhold
Aarhus

Unikt lysværk kommer til Aarhus: Se de vilde billeder fra udenlandske storbyer

Den Gamle By har bidraget til Aarhus-versionen af City Gazing.

sb

Når Aarhus Festuge til august løber af stablen for 60. gang, vil man ved mørkets frembrud kunne bevæge sig forbi Bispetorvet og se op på et usædvanligt stjernebillede.

City Gazing Aarhus hedder lysværket, der skal vise udviklingen i Aarhus gennem mere end 100 år. Værket ledsages af en specialkomponeret lydfortælling.

Det oplyser Aarhus Festuge i en pressemeddelelse.

Ifølge producent for Aarhus Festuge Micha Schaarup repræsenterer lysværket »en poetisk afspejling af tid, historie og udvikling i Aarhus.«

City Gazing Aarhus er skabt af det Amsterdam-baserede design studio VOUW, der tidligere har præsenteret City Gazing i metropoler som Singapore, Amsterdam, Dubai og Sydney.

Til Aarhus-versionen af City Gazing har Den Gamle By bidraget med viden om Aarhus’ byplanlægning og historie.

City Gazing Aarhus kan fra 29. august til 7. september 2025 opleves under Festugen på Bispetorvet.

Ved Aarhus Festuge kan man på Bispetorv se lysværket City Gazing af kunstnergruppen VOUW. Billedet stammer fra opførsel af værket i Helsinki. Foto: Aarhus Festuge / Julius Konttinen
Ved Aarhus Festuge kan man på Bispetorv se lysværket City Gazing af kunstnergruppen VOUW. Billedet stammer fra opførsel af værket i Sidney. Foto: Aarhus Festuge
Ved Aarhus Festuge kan man på Bispetorv se lysværket City Gazing af kunstnergruppen VOUW. Billedet stammer fra opførsel af værket i Dubai. Foto: Aarhus Festuge