Fortsæt til indhold
Aarhus

De bedste serier er nu nomineret, og alle kan stemme på deres favorit

Det er igen tid til at rulle den røde løber ud i Filmby Aarhus og uddele priser til de bedste serier. Aarhusianske Mahamad Habane er vært, og navne som Thomas Vinterberg, Caspar Phillipson, Ditte Hansen og Stephania Potalivo er i spil til at få priser.

Tahmasbi

Torsdag 31. oktober vil det vrimle med kendte skuespillere og instruktørerer i FIlmby Aarhus. hvor årets bedste serier præmieres for fjerde år i træk.

Der uddeles 11 priser, som hylder årets bedste serier samt folkene både foran og bag kameraet.

Årets store topscorere blandt de nominerede er den aktuelle TV 2-dramaserie ‘Familier som Vores’ og Amazon Prime Video-serien ’Bullshit’ – begge med hele seks nomineringer hver. Det skriver Series Awards i en pressemeddelelse.

Vinderne afsløres til en festlig prisfest i Aarhus, hvor årets vært, komiker Mahamad Habane, vil føre publikum sikkert gennem de 11 kategorier.

Series Awards er prisfesten, der hylder den danske- og nordiske seriebranche – og tilmed det første awardshow i Norden, der helt eksklusivt uddeler priser inden for seriegenren.

I år er der et felt af nominerede indenfor i alt 11 kategorier. Ti af kategorierne afgøres af en kompetent jury, mens den sidste pris - Aarhus Seriepris - er en publikumspris og afgøres af stemmer, som kan afgives frem til showet den 31. oktober.

Louise Mieritz og Ditte Hansen står bag dramaserien Dansegarderoben, som også vandt en pris for bedste miniserie. Foto: Alexander Håkansson

Imponerende niveau

En fagjury bestående af professionelle i branchen har shortlistet de nominerede, og vil ifællesskab finde frem til dem, der skal have priser med hjem i de bredtfavnende kategorier.

Juryen består af film-og serieanmelderen Ann Lind Andersen, Soundvenues filmredaktørJacob Ludvigsen, skuespiller og manuskriptforfatter Diêm Camille samt caster Gro Therp og manuskriptforfatter Jesper Fink.

Til årets show vil komiker Mahamad Habane guide publikum gennem aftenen i Studie 1 i Filmby Aarhus, hvor det bedste fra serieåret 2024 skal hyldes og hædres.

Birthe Windfeld og Axel Byvang i DR's Carmen Curlers. Første sæson har vundet prisen som Bedste Serie.. Foto: Danni Riddertoft / Thomas Howalt Andersen

Årets store topscorere blandt de nominerede er Thomas Vinterbergs TV 2-serie ’Familier som Vores’ og Milad Alamis Amazon Prime Video-serie ’Bullshit’, der løber med hele seks nomineringer hver.

Mens ’Familier som Vores’ er nomineret i kategorierne Bedste miniserie, instruktion ved Thomas Vinterberg, skuespilpræstation, serie, talent og Aarhus Seriepris.

’Bullshit’ nomineret til Bedste miniserie, instruktion vec Milad Alami, skuespilpræstation, serie, Talent og Aarhus Seriepris.

Derudover blander Netflix-serien ’Skruk II’ og DR-serierne ’Orkesteret II’ og ’Ungeren’ sig også i det stærke felt med hele fem nomineringer hver.

Stem på din favorit

Publikumsprisen Aarhus Seriepris afgøres af publikums stemmer, og det er åbent for alle at stemme på lige netop dén serie, som man elsker højest.

I 2021 vandt ‘Kastanjemanden’ publikumsprisen, mens den i 2022 gik til ‘Orkestret’ og i 2023 var det holdet bag ’Agent’ der modtog prisen. I år er det endnu engang muligt for publikum at stemme på sin yndlingsserie blandt de i alt 11 nominerede serier.

Man kan stemme på sin yndlingsserie via linket her.

De nominerede er

Bag Enhver Mand,

Bullshit ,

Carmen Curlers II,

De Bedste År,

Den som Dræber – Fanget af Mørket sæson 4,

Familier som Vores,

Orkestret II,

Oxen,

Skruk II,

Sommerdahl V, Ungeren.