Fortsæt til indhold
Aarhus

Nazi-ammunition lækker TNT i Aarhus Bugt

Der flyder TNT rundt i Aarhus Bugt, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Et tysk forskerskib er sejlet fra nabolandet hele vejen til Smilets By for at undersøge, om bomber fra Anden Verdenskrig lækker TNT. Konklusionen er, at det gør de.

Målingerne viser, at koncentrationen af TNT fra de gamle nazi-bomber, der blev dumpet efter krigens afslutning, er højest i Aarhus Bugt. Især den del af bugten, som hedder Koraldybet. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

»Vi fik taget prøver en række steder i Danmark - også ved andre dumpingsites for ammunition fra Anden Verdenskrig. Koraldybet var dog klart det område, hvor koncentrationen var højest,« siger Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab.

Han står bag rapporten, som viser koncentrationen af sprængstof i vandet.

»Når det er sagt, er koncentrationen i Aarhusbugten stadig langt under grænseværdien for, hvad vi anser som skadeligt. Indtil videre er der derfor ingen grund til at tro, at det har en negativ miljøpåvirkning,« forklarer seniorforskeren.

Det tyske forskningsskib Alkor, som sejlede rundt og tog prøverne i oktober i år. Ombord var både maskiner til at analysere prøverne samt fjernstyrede mine-ubåde til at dykke ned og indsamle prøver.. Pressefoto

Flere prøver

Rapporten slår fast, at selvom koncentrationen er lav lige nu, kan mængden af TNT blive et problem i fremtiden.

Havbunden ved Koraldybet er meget blød, hvilket betyder at store mængder af ammunitionen er enten delvist eller helt begravet af sand. Derfor er det minimalt, hvor meget TNT, der lækkes af bomberne, men hvis ammunitionen blottes for vandet, kan nedbrydningen af sprængstoffet gå meget hurtigere - og det er skidt.

Det er nemlig ikke sprængfarligt, men potentielt miljøskadeligt. Når TNT kommer i kontakt med vand, nedbrydes det. De kemikalier, som kommer fra det nedbrudte sprængstof, kan gøre skade på havmiljøet.

»Med vandprøverne ved vi nu, at der siver TNT ud i danske farvande. I hvor store koncentrationer, er der stadig en del usikkerhed omkring. Derfor har vi brug for at måle, hvor meget TNT der er i sedimenter og liv på havbunden. Og vi har brug for at undersøge forekomsten af nedbrydningsprodukter fra TNT nærmere. Det vil give os en mere præcis viden om risikoen,« fastslår Hans Sanderson.

Planen er at lave flere undersøgelser i fremtiden. Her skal prøver af havbunden, muslinger og andre dyr vise, hvor høj koncentration, der er af skadelige kemikalier i vandet.