»Hver gang man laver fejl, er det en mulighed for at lære noget nyt«

Hvor mange rigtige svar skal du have i Jyllands-Postens quiz om sortering af affald, for at det er godkendt?

Det er Anders Topp, der lever af at lære folk, hvordan de skal sortere deres affald, ikke i tvivl om.

»Det er lige meget. Om man har 0 eller 100 pct. rigtigt er ikke så vigtigt for mig – det vigtige er ens tilgang til det bagefter,« siger Anders Topp, formidler hos det aarhusianske forsyningsselskab Kredsløb, som håndterer affaldet i Aarhus Kommune.

Når han laver rundvisninger og sorteringslege, synes han, at det er »rigtigt fedt«, hvis folk svarer forkert på, hvordan affald skal sorteres.

»For hver gang man laver fejl, er det en mulighed for at lære noget nyt. I stedet for at slå sig selv oven i hovedet er feedbacken en mulighed for at blive megagod,« understreger han.

Flamingo vil drille

Formidleren forventer, at spørgsmålet om, hvad folk skal gøre med flamingo, vil »drille« mest. Også mælkekartoner vil kunne være en udfordring, vurderer Anders Topp.

»Hvis folk har læst op på de nye fraktioner, er den ikke svær, men hvis de kører efter den gamle sortering, kan de misforstå, hvor kartonerne skal hen,« siger han og henviser til, at tidligere skulle mælkekartoner i restaffald, mens de nu skal i rummet til hård plast, blød plast, mad- og drikkekartoner.

Hvad har du selv været mest i tvivl om?

»Det er svært at sige. Jeg har styr på de overordnede ting, men når det bliver konkret, er det der, hvor problemerne kommer. Typisk hvis jeg har sammensatte materialer, som for eksempel består af noget plast og metal, kan det være lidt svært at vurdere, om det kan genanvendes.«

Som eksempler på sin tvivl fremhæver Anders Topp kaffekapsler og blisterpakker til piller.

»Det er sådan nogle ting, jeg nogle gange må slå op,« siger formidleren og tilføjer:

»Selv om min kone har nogle forventninger om, at jeg ved alt, fordi jeg arbejder i Kredsløb, bliver jeg også nogle gange nødt til lige at slå det op.«

Slå op i guide

Folk, der er i tvivl om, hvad de skal gøre med forskellige typer affald, kan slå dem op i sorteringsguiden på Kredsløbs hjemmeside.

Anders Topp har stor tiltro til både folks vilje og evne til at sortere korrekt.

»Hvis folk finder ud af, hvor de kan få svar ret hurtigt, tror jeg egentlig, at der er mange, der hurtigt vil gå fra at være gode til at blive rigtig, rigtig gode,« konstaterer han.

Som formidler er Anders Topp bl.a. med på stande og happenings om sortering, ligesom han står for rundvisning af delegationer og borgere på Kredsløbs anlæg. Her møder han ikke mange sure miner over den nye ordning:

»Vi oplever, at folk generelt er ret optimistiske omkring og godt kan se meningen med den nye sortering.«

10 fraktioner

Udrulningen af den nye affaldssorteringsordning i Aarhus Kommune begyndte i august, og frem til december vil 190.000 beholdere blive delt ud til private husstande i Aarhus. 25.000 af dem er gamle beholdere, som genbruges, mens de øvrige er lavet af mindst 50 pct. genanvendt plast.

Derudover skal der ombyttes og etableres 900 nye nedgravede beholdere i midtbyen, mens der også bliver tilføjet 2.100 nye såkaldte affaldskuber, der også kan betegnes som fællesbeholdere.

Folk skal nu sortere affald i 10 fraktioner i fem forskellige rum: restaffald; madaffald; pap, papir og tekstilaffald; glas og metal samt hård plast, blød plast, mad og drikkekartoner. Dertil kommer farligt affald som spraydåser, batterier og maling.