Planklagenævnet inddrages i udvidelsen af Aarhus Havn
Den omstridte havneudvidelse skal nu granskes af Planklagenævnet, som har fået fire klager. En modstander håber, at debatten kan holdes i kog indtil kommunalvalget i 2025.
For fans af debatten om havneudvidelsen er der godt nyt: Sagen er slet ikke slut.
Inden klagefristens udløb i weekenden nåede fire parter at klage til Planklagenævnet over kommunens lokalplan for havneudvidelsen. Det kan betyde et års debat mere, og spørger man en af klagerne, skal debatten gerne holdes i live frem til tirsdag den 18. november 2025 – næste kommunalvalg.