Fortsæt til indhold
Aarhus

Borgere tilslutter sig politisk kritik og ønsker en mere omfattende bilfri søndag

Den omdiskuterede bilfrie søndag, der lukkede syv gader og én plads i Aarhus Kommune, gav plads til kreativ udnyttelse af ellers trafikerede veje. Selvom flere borgere bifaldt forslaget, så de gerne, at det i fremtiden blev mere omsiggribende og permanent. Tag med JP Aarhus på tur i de bilfrie zoner.

Det er længe siden, at Aarhus så den sidst. Den bilfrie søndag.

Faktisk er det ret præcist 50 år siden, at man ved et regeringsindgreb som følge af oliekrisen indførte restriktioner for brug af brændstof.

Men nu er den tilbage – dog i en mere skrabet version, hvor kun syv af Aarhus’ gader og én plads blev spærret for biltrafik den første søndag i festugen.