Erhvervsorganisation: Færre biler går ikke ud over handelslivet
Byens butikker skal nok klare sig, hvis Aarhus Byråd beslutter at lukke mere ned for privatbiler i Aarhus C. Men det kræver investeringer i kollektiv trafik, fastslår bl.a. Erhverv Aarhus.
Færre private biler i Aarhus C kan blive en gevinst for både byen og det lokale erhvervsliv.
Det konstaterer den lokale erhvervsforening, Erhverv Aarhus, som dermed støtter flere af de netop fremlagte tiltag fra byrådets Klima- og Bæredygtighedsudvalg.