Jørgen Leth har et romantisk forhold til sin barndoms cykelbane
Jørgen Leth har boet langt væk fra Aarhus Cyklebane i mange år, men hans følelser for banen og for Aarhus er stadig intakte. Derfor er det heller ikke uvæsentligt for ham, hvad fremtiden bringer for den cykelbane, der i en menneskealder har været en af hans helt store inspirationskilder.
Aarhus Cyklebane har eksisteret siden 1940. Jørgen Leth siden 1937.
En kærlighedsaffære mellem de to har stået på i mere end 80 år.
Den kærlighedsaffære slutter efter alt at dømme snart. Og det behager ikke Jørgen Leth.