Fortsæt til indhold
Aarhus

Jordbærtærte-test: »Den får ikke lov til at gå flere omgange rundt om bordet«

JP Aarhus tester seks af byens jordbærtærter sammen med en kok og en madhistoriker. Én gik rent hjem hos begge, mens en anden slet ikke blev kaldt en jordbærtærte.

Med vaniljecreme og toppet med friske, røde bær er jordbærtærten klassikeren, der hvert år ved sommertid vender tilbage på hylderne hos landets bagere – og i år er ingen undtagelse.

Derfor har JP Aarhus sat sig for at teste seks af de jordbærtærter, byen byder på. De varierer både i pris, udseende og smag. Kagerne kommer både fra de traditionelle og moderne bagere samt fra et supermarked.