Borgmester genopliver mulighed for kameraer i »dødskryds«

I Aarhus vil de lokale politikere rigtig gerne have sat rødlyskontrol op i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i Brabrand - et kryds, som også er blevet kaldt »dødskrydset«.

Målinger fra i år viser bl.a., at 164 trafikanter i gennemsnit kører over for rødt i krydset hver dag.

I 2018 mistede en 21-årig kvinde livet i krydset og det samme skete i 2020 for en 23-årig kvinde. Begge blev ramt af bilister, der kørte over for rødt lys.

Den såkaldte rødlyskontrol, som lokale politikere ønsker etableret i krydset, består af kameraer, der tager billeder af nummerplader, og gør det muligt at sende bøder til trafikanter, der ikke holder for rødt.

Den tekniske løsning blev sparket til hjørne af Rigspolitiet i maj. Her oplyste politiet, at man sætter flere it-projekter på pause, fordi det ifølge Rigspolitiet vil kræve en større it-omstilling af politiets systemer.

Den forklaring er Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og hans forvaltning ikke tilfreds med, og man gøre endnu et forsøg på at få kameraerne sat op i det vestlige Aarhus.

Det oplyste borgmesteren mandag i et facebookopslag, efter han var på visit i den nordtyske by Kiel. Her er etableret en fungerende løsning med rødlyskontrol.

»I Tyskland sætter de kameraer op i vejkryds, så færre bilister kører over for rødt lys. Det virker. Så hvorfor ikke i Danmark? Forleden var jeg en tur i vores tyske venskabsby Kiel for at se, hvor uproblematisk det fungerer. Derfor er det også ærgerligt, at Rigspolitiet i Danmark har besluttet at nedprioritere opstillingen af rødkørselskameraer. I årevis har vi fra Aarhus Kommune presset på for at få sådanne kameraer op, hvor der er mest behov – blandt andet i krydset Edwin Rahrs Vej og Ringvejen. Det er kendt af alle som et farligt lyskryds med flere dødsulykker,« skriver han, og tilføjer:

»Efter besøget i Kiel står det klart, at systemet burde være ret enkelt at bruge i Danmark. De tyske rødlyskameraer bruger samme underliggende software som Vejdirektoratets ”stærekasser”, der registrerer fartoverskridelser. Med afsæt i den viden, vi har fået af vores tyske venner, vil jeg igen gå i dialog med Rigspolitiet, så Aarhus Kommune måske kan få lov til at blive forsøgskommune inden for rødlyskameraer. Vi skal have stoppet de farlige bilister. Nu!«

Færre uheld

Ifølge Kiel Ordnungsamt, som står for kameraerne i byens kryds, skulle antallet af uforklarlige uheld i de kryds, hvor der er opsat rødlyskameraer, være faldet »signifikant«. Det er dog ikke noget de tyske kollegaer, har kunnet præsentere en statistik for, lyder det i et notat fra Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune.

De tyske rødlyskameraer er leveret af producenten Vitronic. Og prisen per enhed er ifølge Kiel Ordnungsamt 100.000 euro.

Producenten leverer i dag allerede fartkameraer til det danske politi samt Vejdirektoratet. Kameraet i krydset består fysisk af en søjle med målerenhed, kameraer og blitz og forbindes til trafiklysstyringen, for at kunne kontrollere rødlyskørsel. Konklusionen hos kommunens embedsfolk er, at man bør etablere en forsøgsordning.

»Med afsæt i viden opsamlet kan det anbefales, at Aarhus Kommune indgår i tættere dialog med Justitsministeren, for at anmode om en forsøgsordning, hvor Aarhus Kommune får lov til at blive forsøgskommune med et enkelt kamera opstillet i Edwin Rahrs Vej – Ringvej krydset,« lyder det i et notat fra Borgmesterens Afdeling.