Fortsæt til indhold
Aarhus

Tilbud til politikere: Kom til festival, og tag din ledsager med

Byrådsmedlemmer og deres ledsagere har fået tilbudt backstage-armbånd til Northside-festivalen i Aarhus. Dem må de ikke tage imod, lyder det fra jurister, som vurderer, at arrangøren bryder bestikkelsesreglerne.

Et gratis armbånd, der alle tre dage af Northside giver adgang til festivalen og et eksklusivt Business Backstage-område med direkte udsigt mod hovedscenen. Værsgo.

Invitationen, der også gælder en ledsager, fik aarhusianske byrådsmedlemmer tidligere på måneden fra arrangøren af Northside, Down the Drain. Men må lokalpolitikerne takke ja til sådan et tilbud?