Østjylland har fået endnu en danmarksdemokrat: Hvad betyder det for partiet?
Den tidligere aarhusianske Dansk Folkeparti-profil Jakob Søgaard Clausen har meldt sig under Danmarksdemokraternes faner. Ifølge en ekspert kan der komme flere af de skift i fremtiden.
Først var de to, nu er de tre.
I sidste uge fik Inger Støjbergs parti to nye byrådsmedlemmer i Østjylland – et i Norddjurs og et i Skanderborg Kommune. Allerede nu har den tredje meldt sig.
Ifølge flere eksperter er det et vigtigt skridt for Danmarksdemokraterne. De peger på, at der sagtens kan komme flere afhoppere ind under Inger Støjbergs faner i kommunalbestyrelserne i fremtiden.