- For abonnenter
Der er en hårfin balance mellem vold og leg, når stuepigerne bryder ud af rollen
Aarhus Teater ser med "Stuepigerne" nøje på, når man lader sig opsluge af sit eget mærke og dyrker fantasien om, hvem man er.
Man kan godt føle sig lidt som en, der smugkigger på den grimme måde.
For der sidder man på sin stol og kigger ind ad de lyserøde vinduer med hovedtelefoner på ørerne og lytter til, hvad der foregår bag samme vinduer, vel vidende at de tre personer, der er inde i rummet, ikke kan se tilbage.
De kan kun se sig selv.