• Opdateret 21/01/2022 kl. 11:56

Beboere stemte for nedrivninger i Bispehaven

Repræsentantskabet i boligforeningen Østjysk Bolig vedtog torsdag aften helhedsplanen for Bispehaven i Aarhus V, hvor seks boligblokke dermed skal jævnes med jorden.

Artiklens øverste billede
Seks boligblokke i Bispehaven skal nu rives ned. Foto: Casper Dalhoff

Seks boligblokke i det udsatte boligområde Bispehaven i det vestlige Aarhus kan nu jævnes med jorden.

Det bliver konsekvensen af, at beboerne i boligforeningen Østjysk Bolig, som Bispehaven hører under, på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde torsdag aften vedtog den såkaldte helhedsplan for Bispehaven.

Af 24 fremmødte medlemmer af repræsentantskabet stemte 18 for og seks imod, oplyser Østjysk Bolig.

Dermed følger beboerne trop med politikerne i Aarhus Byråd, der i december godkendte helhedsplanen - sammen med en strategisk udviklingsplan for hele bydelen.

Det er svært for os berørte ikke at forstå det på andre måder end klassisk formynderi

Alex Young Pedersen, formand for Bispehaven

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) glæder sig over beslutningen, men peger på, at det er nødvendigt at inddrage beboerne tæt i det kommende arbejde.

»Med helhedsplanen har byrådet og Østjysk Bolig taget en meget vanskelig, men også nødvendig beslutning. Jeg tror på Bispehavens fremtid, men også på behovet for forandring. Jeg er meget opmærksom på, at beboerne tidligere har stemt nej til helhedsplanen,« siger han i en pressemeddelelse og henviser til, at beboerne i Bispehaven, afdeling 6 under Østjysk Bolig, i slutningen af november med et stort flertal stemt imod helhedsplanen.

Borgmesteren fortsætter:

»Vi har derfor en vigtig opgave med at få dem involveret i det videre arbejde. Helhedsplanen indeholder en række tiltag, som i sidste ende kommer beboerne og boligområdet til gode, men vi har brug for en tæt dialog med borgerne i området – og med resten af Aarhus – så vi sammen kan løfte bydelen til gavn både for beboerne og resten af byen.«

Beboerne i Bispehaven er skuffede over beslutningen i repræsentantskabet. Formanden for afdelingsbestyrelsen, Alex Young Pedersen mener, at repræsentantskabet nu har tilsidesat og omgjort beboerne i Bispehavens massive nej - 171 imod, 33 for og to blanke stemmer - og beslutningen dermed formelt er trukket ned over hovedet på beboerne.

»Det er svært for os berørte ikke at forstå det på andre måder end klassisk formynderi og et principielt opgør med beboerdemokratiet. For hvorfor skal få beboere i andre boligafdelinger bestemme skæbnen for tusinde beboere i Bispehaven,« lyder det fra Alex Young Pedersen i en pressemeddelelse.

Alex Young Pedersen, formand for Bispehaven, glæder sig over, at et stort flertal af beboerne har stemt imod planen om nedrivninger. Foto: Marie Ravn

Helhedsplanen indebærer bl.a., at der skal rives seks blokke ned svarende til 310 af de i alt 871 almene familieboliger i Bispehaven. I stedet bygges private boliger, nyt erhverv og offentlige bygninger i området. Nedrivningerne er vedtaget for at leve op til Folketingets ghettoplan, der betyder, at andelen af almene familieboliger i såkaldte hårde ghettoer som Bispehaven skal nedbringes til 40 pct.

Bispehaven bliver forvandlet via en netop vedtaget helHHP Bispehaven 3d illustration samlet udtryk på en lav blok inkl gårdrum. Illustration: Arkitema
Bispehaven bliver forvandlet via en netop vedtaget helhedsplan. Her ses, hvordan en lav blok inklusiv gårdrum kan komme til at se ud. Illustration: Arkitema

Ifølge Alex Young Pedersen skaber det utryghed blandt beboerne, at deres hjem skal rives ned for at give plads til nye private boliger.

»Siden 2018 har vi levet i den utryghed som parallelsamfundslovgivningen har skabt. En utryghed som blandt andet skabes med den ringeagt, der udvises over for borgere, som er bosiddende i de stemplede områder og den usikre retsstatus, man som beboer påføres samt den generelle mangel på respekt for menneskelig selvbestemmelse,« siger formanden i pressemeddelelsen, hvori han anfører, at »FN, Institut for menneskerettigheder, Amnesty International og en lang række institutioner og NGO’er« ser med stigende bekymring på lovgivningen.

»Det ville have klædt repræsentantskabet at bakke op om beboerne i denne alvorlige, indgribende og principielle sag. I det mindste kunne de have undladt at stemme for,« udtaler Alex Young Pedersen.

Østjysk Bolig har været med til at lave helhedsplanen, men Palle Adamsen, formand for organisationsbestyrelsen er ked af, at at gode, billige boliger skal rives ned, og at 310 familier skal flytte fra deres hjem.

»Vi føler med de berørte beboere, og vi har stor forståelse for, at det føles uretfærdigt at skulle flytte fra sit hjem, som mange af dem har beboet i mange år. Men når det er sagt, så er beboerne efterhånden klar til en afklaring og klar til at komme videre i deres liv et andet sted. Faktisk har en stor del af dem allerede været proaktive og har selv fundet et nyt sted at bo. Nu kan vi hjælpe de sidste beboere godt videre,« siger han i en pressemeddelelse fra Østjysk Bolig, der ser frem til at samarbejde med Aarhus Kommune og andre samarbejdspartnere omkring helhedsplanen.

Rives ned i 2023

Kim Kjærgaard, udviklingschef i Østjysk Bolig forventer, at nedrivningen af blokkene begynder om et års tid, i begyndelsen af 2023. Det er de tre store udpegede blokke A1, A2 og A3, der først bliver revet ned.
Forinden skal beboerne i disse blokke flytte, men hvornår de skal være ude, kan udviklingschefen ikke sige endnu.
»Det skal vi ind og kigge nærmere på i forhold til tidsplanen. Selvfølgelig skal de have ordentlig tid til at finde en ny bolig. Vi har tidligere talt om seks måneders opsigelse,« fortæller Kim Kjærgaard.
Han oplyser, at 156 – ca. halvdelen af de 310 nedrivningsdømte lejligheder – allerede er rømmet.
»De, der er flyttet, er frivilligt flyttet og har fået dækket deres flytteomkostninger. Først nu, efter, at helhedsplanen er vedtaget, kan vi gå ind og opsige lejemålet i de berørte blokke og tilbyde beboerne en permanent bolig,« siger Kim Kjærgaard.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.