Store trafikale anlægsprojekter kan være på vej til Østjylland
Østjylland er bestemt ikke blevet glemt på Christiansborg, når det gælder store kommende trafikprojekter. Få overblikket her.
Netop nu bliver fremtidens store trafikale anlægsprojekter forhandlet på Christiansborg. I april måned spillede regeringen ud med sin 160 mia. kr. store plan, og sidenhen er flere ønsker fra Folketingets partier kommet til.
Østjylland er bredt repræsenteret i både regeringens og støttepartiernes planer for infrastrukturen frem mod 2035.
Men hvilke andre projekter er i støbeskeen i Østjylland? JP Aarhus giver dig overblikket.
Udvidelse af E45 Østjyske Motorvej
Et stort ønske fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og erhvervslivet i byen. I regeringens infrastrukturudspil “Danmark fremad” lægger man op til en udvidelse fra fire til seks spor på strækningen Aarhus N til Aarhus S. Derudover indeholder udspillet også en udvidelse fra fire til seks spor på strækningen Skanderborg S til Vejle (Hornstrup). Der er ifølge transportminister Benny Engelbrecht tale om en stigende trængsel på »Jyllands hovedpulsåre«.
Flere partier på Christiansborg, herunder Venstre, bakker umiddelbart op om regeringens plan om udvidelse af motorvejen uden om Aarhus.
Det er dog ikke helt uden skår i den østjyske glæde. Både borgmester Jacob Bundsgaard og organisationen Erhverv Aarhus ønsker sig brændende at udvide motorvejen fra Aarhus N til Randers N. Her skal udelukkende tilslutningsanlæggene ombygges, så det efter planen tager toppen af trafiktrængslen.
Støtte til letbanen og BRT
Aarhus Kommune har store planer om at udvide letbanen med en forbindelse mellem Aarhus Ø, Hasle og Brabrand. En helt ny station i netop Brabrand er tiltænkt at blive et centralt omstigningssted fra bil, regional- og fjerntog til letbane og BRT (elektriske busser med egen kørebane).
Den vision ønsker borgmester Jacob Bundsgaard (S) en pose penge fra staten til at realisere, fortalte han til JP Aarhus i februar. I første omgang er der dog i regeringens infrastrukturforlig ikke direkte sat penge af til Aarhus’ visioner. Derimod har regeringen afsat en pulje på 100 mio. kr til analyser af højklasset kollektiv transport i de store byer. Analyserne skal bruges til at opnå et beslutningsgrundlag for yderligere linjer.
Aarhus Kommune arbejder ud over letbane også med at undersøge etableringen af BRT-linjer, hvor man har sat gang i en vvm-undersøgelse. Heri indgår en afdækning af valget mellem letbane, BRT og bus i trængselsfrit tracé.
Jernbane mellem Aarhus og Silkeborg
Onsdag spillede Pia Olsen Dyhr og SF en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg ind i de aktuelle infrastrukturforhandlinger. Partiet mener, at der er for meget asfalt i regeringens plan, og samtidig ønsker SF mere kollektiv transport.
Der er allerede lavet en forundersøgelse til projektet, som også indgår i Aarhus Kommunes planer om netop en kommende letbane til Brabrand.
Ifølge Aarhus Kommune vil en dobbeltsporet regionalbane gøre det muligt at rejse mellem Aarhus H og Silkeborg på 23 minutter mod de nuværende 44. Samtidig vil det på Brabrand Station være muligt at stige om til letbanen, som efter planen skal køre til Aarhus H via Gellerup, Bispehaven og Viborgvej.
Elektrificering af jernbanen og fremtidssikring af Aarhus H
På skinnerne er der allerede aftalt elektrificering af jernbanenettet, og derfor er der i regeringens plan sat penge af til at “fremtidssikre” Aarhus H til de nye elektriske tog. I en manøvre, der er afsat 300 mio. kr. til, skal perronerne forlænges, og kapaciteten skal forøges vest for stationen, således at DSB’s nye elektriske tog kan køre i deres fulde længde på hele tre togsæt.
Samtidig kommer der et helt nyt perronspor 8 på Aarhus H, hvis regeringens planer går igennem det politiske system.
Ifølge planen vil den nye Aarhus H stå færdig og klar til at modtage elektrisk drevne tog i 2027.
»Når det gælder togene, er det vigtigste for os elektrificering af jernbanen, og det er besluttet, og pengene er afsat, så der har vi en forventning om, at man følger op og sikrer gennemførelsen af det,« sagde Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard til JP Aarhus i februar 2021.
Marselistunnelen
Det aarhusianske gigantprojekt – Marselistunnelen – er kommet et stort skridt videre mod en realitet, efter at regeringen havde tilgodeset det store ønske i sit infrastrukturudspil.
Før første spadestik kan tages, venter der en længere proces med vvm-undersøgelser, miljøvurderinger og detailprojektering. Og ja, så skal der også lige indhentes en politisk opbakning på Christiansborg til projektet.
»Jeg forventer, at Marselistunnelen kommer i gang som noget af det første, men det er noget af det, der skal forhandles. Hvis vi kan få en tilkendegivelse om, at pengene kommer, så har vi selv penge til at gå i gang i forvejen. Om de så kommer i år et eller år tre – det er et projekt, der tager mange år at realisere,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard til JP Aarhus i april.
Aarhus Kommune står da til at modtage et større beløb fra staten til realiseringen af tunnelen under Marselis Boulevard. Ifølge et notat fra borgmesterens afdeling fra den 7. april 2021 mangler der 904 mio. kr. af anlægssummen på i alt 2,7 mia. kr.
Rute 26
Det absolut største østjyske debatpunkt brød ud i lys lue, da en udvidelse af rute 26, syd om Lading Sø, blev annonceret i forbindelse med regeringens infrastrukturudspil.
Detaljen om linjeføringen, altså syd om Lading sø, var ikke helt ligegyldig. For under detaljen ulmer en årelang konflikt mellem Landsbyrådet Herskind, Skivholme og Herskind Hede samt Favrskov og Skanderborg Kommuner.
Skanderborg Kommune og borgerne i landsbyrådet har i de seneste uger kæmpet for at få lavet linjeføringen om for den potentielt kommende motortrafikvej mellem Aarhus og Søbyvad i retning mod Viborg. En linjeføring, som Favrskov Kommune har indsendt til regeringen, og som der umiddelbart fortsat er politisk flertal for.
Om der er behov for nye vvm-undersøgelser af alternative linjeføringer, vil de politiske forhandlinger givetvis snart afsløre.
Udbygning af rute 15
Den ca. 13 km lange strækning fra Bale til Tåstrup nord for Aarhus er i dag – på nær nogle mindre delstrækninger – udformet som en tosporet vej. Den står nu til at blive udvidet til en såkaldt 2+1-vej.
»Sporet er der i forvejen, så det bliver ikke ret dyrt at lave det. Jeg har selv talt med trafikministeren om en 2+1-løsning for nogle måneder siden, så jeg regner med, at det er det, der lægges op til i udspillet,« sagde borgmester i Syddjurs Kommune Ole Bollesen (S).
Ifølge regeringen kan der i myldretiden forekomme problemer med trafikafviklingen, og der vil med stigende trafik i årene fremover kunne opstå trængselsproblemer på dele af strækningen i myldretiderne.
Er der politisk opbakning til regeringens plan, skal der indledningsvis gennemføres en vvm-undersøgelse af projektet.
Kattegatforbindelsen
Den milliardstore investering var ikke at finde i regeringens infrastrukturudspil fra april. Årsagen er, at der netop nu pågår forundersøgelser af en mulig ny fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland. Disse skal være afsluttet inden udgangen af 2021.
Det seneste nye om en mulig Kattegatforbindelse var i oktober 2020, da Sund & Bælt, der laver undersøgelsen, konkluderede, at en mulig linjeføring ikke burde tegnes mellem Sjælland og Djursland. De nuværende undersøgelser undersøger flere forskellige linjeføringer over Samsø. Noget, der har skabt debat på øen i form af kritiske Facebook-grupper. Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard var i februar 2021 dog stadig optimistisk.
»Jeg hører meget positivt fra politisk hold, og jo mere man har fået dykket ned i tallene, og jo flere undersøgelser man har fået lavet, jo bedre er projektet blevet, i forhold til hvor meget trafik det kan flytte. Og så er det et projekt, der kan bære sig selv økonomisk og har en meget høj samfundsmæssig forrentning,« sagde han dengang.