Omstridt skulptur har stået ubeskyttet i et år – nu kræver rådmand den flyttet

På et lille kommunalt stykke jord i udkanten af Aarhus Kommune står det detroniserede kunstværk “Torvenes Brøndsløjfe” – eller ”Vanddragen”, som de fleste kender den. Opklodset på paller på et lille stykke asfalt omgivet af bevoksede jordvolde og træer står ”Vanddragen” splittet i 17 dele og dertilhørende skinner, møtrikker og bolte.

Skulpturen, som i 2003 kostede 4,5 mio. kr. at etablere, blev fjernet fra sin lokation på Store Torv foran Aarhus Domkirke i maj 2020 efter blot 17 år og heftig kritik.

Allerede inden ”Vanddragen” landede på torvet i 2003, var der debat om, hvorvidt den passede ind i bybilledet. Siden blev skulpturen hyppigt brugt som pissoir for nattelivets sjæle, og hele tre rådmænd har forsøgt at skille sig af med værket.

I byrådets beslutning i 2020 var det beskrevet, at skulpturen skulle flyttes til depot. Rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus, Bünyamin Simsek (V), var derfor overrasket, da han søndag blev informeret om dens placering. ”Vanddragen” har stået på sin nuværende placering siden dens flytning i maj 2020.

»Jeg troede egentlig, den var kørt på depot, men den er blevet placeret der med henblik på at blive kørt på depot senere. Det har jeg sagt, skal være nu,« siger han.

Rådmanden fortæller, at ”Vanddragen” »snarligt og hurtigst muligt« vil blive placeret i et tillukket depot med lås på døren. Rådmanden oplyser derudover, at det ikke var en politisk beslutning at placere ”Vanddragen” på den tilgroede blinde vej, men at beslutningen er truffet et sted i hans forvaltning.

»Jeg har selvfølgelig tillid til, at når vi kører noget væk, så bliver det placeret forsvarligt og passet på forsvarligt, og der har man haft en plan for, at det her skulle være en mellemstation. Det synes jeg, uagtet at det er midlertidigt, er en dårlig løsning og et dårlig valg,« siger han.

Overrasket byråd

Ligesom rådmanden var formanden for kulturudvalget, Steen Bording Andersen (S), overrasket over ”Vanddragen”s placering.

Var det, hvad du havde forventet?

»Nej, det synes jeg godt nok ikke. Jeg er meget overrasket over, at den er havnet på sådan et helt åbent depot,« siger han og tilføjer:

»Det er et kunstværk, vi har købt. Vi smider jo heller ikke malerier ud på et tilfældigt sted og lader dem ligge der. Det handler om respekten for et kunstværk. Den synes jeg ikke er til stede her.«

Hvordan kan det være, at det er aviserne, som skal finde ud af sådan noget her? Hvis det betyder så meget, hvorfor har I så ikke fulgt op på, hvor den er endt?

»Når rådmanden tager affære, har vi en forventning om, at man placerer sådan en et hensigtsmæssigt sted. Hvis vi skulle følge op på, hvad alle gør konstant, ville det være svært at nå. Det var vores forventning, at den blev placeret et passende sted. Vi har masser af kunstværker på depot. Det her er selvfølgelig en af de større, men vi forventer, at tingene bliver behandlet med respekt.«

Det konservative byrådsmedlem Ango Winther var en af de fremtrædende stemmer i forhold til at få etableret andet vandkunst end ”Vanddragen” på Store Torv. Han er dog også overrasket over kunstværkets nuværende opmagasinering.

»Jeg synes ikke, det er fair, at man har stillet den nærmest frit tilgængeligt. Når jeg har spurgt, har jeg fået det svar, at den var i depot. Jeg havde ikke forventet, at det betød en nedlagt vej,« siger han.

Dyre kunstkroner

Da skulpturen i 2003 blev etableret på torvet foran domkirken, var det med et bidrag på 3,7 mio. kr. fra Statens Kunstfond, som derved betalte størstedelen af ”Vanddragen”s pris på 4,5 mio. kr. Enhedschef for Statens Kunstfond Anette Østerby ærgrer sig derfor over ”Vanddragen”s eksil i periferien af Aarhus Kommune.

»Man kan ikke undgå at blive en smule forstemt. Helt generelt synes vi jo, at man skal passe godt på kunsten. Specielt når det er kunst, der har en høj kunstnerisk kvalitet, og det må man sige, at det har. Det har en ganske enestående placering i dansk kunst på grund af den polemik og diskussion, der har været omkring værket,« siger hun og tilføjer:

»Men det er jo lige så ærgerligt for Aarhus Kommune. Den har også lagt et stort beløb. Man skulle tro, den også var interesseret i at bevare skulpturen.«

Efterrationalisering

Det er Kim Guldvad Svendsen, driftschef for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, som har truffet beslutningen om at placere ”Vanddragen” midlertidigt på det afsidesliggende areal. Han forklarer, at beslutningen blev truffet under en omstillingsperiode og for at undgå, at skulpturen skulle flyttes rundt flere gange til forskellige depoter med risiko for beskadigelse.

Hvorfor er det ikke blevet meldt klarere ud over for politikerne, at det var sådan her, det var foregået.

»Det kan man efterrationalisere. Politikerne besluttede, at den skulle flyttes fra Store Torv. Så skulle vi placere den et sikkert sted. Om jeg kunne have været bedre til at forklare det over for politikerne, det ved jeg ikke. Den blev placeret sikkert. Og det var for, at den ikke skulle flyttes mere end højest nødvendigt.«

Nu er politikerne blevet gjort opmærksomme på det, og så problematiserer de det. Nu skal værket netop til at flyttes. Man kunne vel have undgået det her, hvis historien var blevet kommunikeret bedre?

»Det er rigtigt. Det kan jeg kun give ret i. Det kan man så lære af,« siger han.